ikke i sig selv være degenerativ eller nødvendigvis være forbundet med nedgang og forfald. Ti alle mennesker, selv de laveststaaende, er jo strengt tat kultur-folk. Og menneskeheten vilde forlængst ha været en utdød dyreart, hvis det, som vi kalder kultur, nødvendigvis medførte svækkelse.
Kultur-processen kan ikke i sig selv være en sygdom, likesaa litt som livs-processen. Sygdommen maa ligge i bestemt art av kultur, muligens en skjævhet i veksten.
Rousseau’s feiltagelse (navnlig i hans berømte skrift om oprindelsen til ulikheten) ligger deri, at han gav hele kulturprocessen skyld for en svækkelse, som alene kan bero paa visse bestemte former av kultur.
Leo Tolstoi fortsætter forsaavidt Rousseaus feiltagelse, som han vil vende tilbake til natural-husholdning og en eller anden form av landsby-samfund. Han stiller kultursygdommens diagnose i den grad summarisk omfattende, at hele statsdannelsen, med retsvæsen og ordensvern, gjennemført arbeidsdeling og handel, efter hans mening hører med til de syke bestanddele, som maa fjernes.
Rousseau gik i sit skrift om aarsakerne til ulikheten endnu langt videre og mente, at enhver arbeidsdeling og dermed følgende samfunds-dannelse var en naturstridig fjernelse fra det sunde og sterke dyreliv.
For at forstaa den nyere tids store kultur-angripere, som Rousseau i Frankrike, Carlyle og Ruskin i England og Tolstoi i Rusland, maa vi erindre, at deres virksomhet gaar forut for grundlæggelsen av en virkelig videnskap om den menneskelige kultur. De er kultur- eller samfunds-læger, som endnu ikke har en fuldt utviklet samfundsvidenskap til sin raadighet, og hvis diagnose av kultursygdommene derfor i visse stykker er urigtig. Rousseau var til en begyndelse tilbøielig til at ville operere væk saa meget som mulig av det, vi forstaar ved menneskelig kultur, iberegnet familieliv og andet samfundsliv, tillikemed videnskap og kunst, og al reflekteret tænkning. L’homme qui réfléchit est un animal dépravé. Tolstoi er mindre vidtgaaende, men vil dog, ogsaa han, operere væk vitale kultur-organer. Selv Ruskin gik saa vidt, at han ønsket
