Leo Tolstois kultur- og samfunds-problem.
Den udmerkede engelske Tolstoi-biograf Aylmer Maude fortæller, at Tolstoi har uttalt, at han er enig med den engelske digter Edward Carpenter i den tanke: likesom „civilisationens fremskridt“ altid før (i Ægypten, Grækenland, Rom) har ledet til forfald og opløsning, saaledes er der ingen tilstrækkelig grund til at formode, at vort nuværende „fremskridt“ i Europa og Amerika vil lede til noget bedre resultat.[1]
Intet viser klarere, at Tolstois problem er Rousseau’s problem i ny form. Der var utvilsomt et element av sandhet i Rousseaus angrep paa den menneskelige kultur. Kulturprocessen har atter og atter i den bedst kjendte historiske tid virket svækkende. Den græsk-romerske kultur-verdens forhold er det klassiske eksempel. Atter og atter har det merkelige fænomen gjentat sig, at en høitkultivert folkestamme er blit undertvunget eller fortrængt av et forholdsvis barbarisk folk.
Men paa den anden side har kulturfolk ogsaa ofte underlagt sig barbariske stammer; saaledes har Europæerne gjort det i den nyere og nyeste tid. Selve kulturfremgangen kan
- ↑ Tolstoy and his Problems, by Aylmer Maude, Second Edition London 1905, s. 201. Jfr. Edward Carpenter: Civilisation, its Cause and Cure, New Edition, London 1908. — Carpenter forstaar imidlertid ved „civilisation“ alene en bestemt, tidsbegrænset fase i den menneskelige kulturs utvikling.
