med, at det de erkjendte for at være Synd, gjorde dem skyldige, at Skylden fulgtes af Straf, at de her stod magtesløse, at de maatte «laane en anden til at tage den bort», dannede ypperlige Tilknytningspunkter for vor Prædiken og Religionsundervisning.
For at befri Overtræderen for Skuld og Straf maatte der religiøse Handlinger til, enten Besværgelses- og Renselseshandlinger eller Offerhandlinger. De første anvendtes for ufrivillige Synder – for saadanne kunde der dog tildels ogsaa ofres – eller mindre Forgaaelser. For store Synder, saaledes Synder mod Gud og Fædrene, maatte der ofres. Besværgelses-, Velsignelses- og Renselseshandlinger kunde da bruges som en Del af selve Offerhandlingerne.
De madagassiske Offere kan inddeles i forskjellige Klasser eller Grupper:
- Stedfortrædende Offere.
- Offere for at ære og styrke Afguderne eller Tryllemidlerne.
- Løftesoffere, Takoffere og leilighedsvise Offere.
Det var en almindelig og en af de mest fremtrædende og merkbare Tanker i det madagassiske Folk, at den, som var ringere, maatte ofre alt: Gods og Penge, ja sig selv for den, som var høiere stillet i Samfunder. Blev saaledes en Stormand «truffen af Loven» ɔ: anklaget for en Forbrydelse, maatte hans undergivne, hans Slaver og andre gjøre alt for at fri ham. De kunde da yde betydelige Summer for at redde ham. (Saaledes som det madagassiske Rets-
