Paa Sydmadagaskar og Vestkysten ofrede man en Okse ved Indgaaelsen af Ægteskab. Man tog lidt af Offerdyrets Blod og strøg det paa Brud og Brudgom. Det var forbudt for dem, som havde «modstridende Skjæbner» at indgaa Ægteskab. Der kunde overhovedet ikke være nogen Samvirken mellem Folk med «modstridende Skjæbner». I Indlandet var det saa, at det ægteskabsstiftende bestod i, at Brudens Fader fik et Pengestykke af 45 Øres Værd. Dette kaldtes «Faarebagdelen». Navnet viser tilbage til Offerhandlinger, som maa have fundet Sted i gamle Dage. «Faarebagdelen» har da været det Stykke af Offerdyret (et Faar), som gaves til Brudens Fader.
Det religiøse ved Ægteskabsstiftelse forsterkedes – i enkelte Dele af Landet – derved, at der holdtes en Bøn umiddlebart før Overgivelsen af «Faarebagdelen». Bønnen, som holdtes af den ældste i Familien, var rettet til Gud og til «den hellige Jord, som vi bor paa» og til «alt det hellige». Den gik ud paa, at disse Børn (Brudeparret), som ikke har «modstridende Skjæbner», og de tilstedeværende Vidner maatte faa en «stor Afkom og talrige Efterkommere, faa Drengebørn og Pigebørn, og at de maatte blive velsignede.»
Madagassernes Forhold til deres Løftesofre viser bedst Beskaffenheden af deres Religiøsitet. Som nævnt maatte Offeret ydes. Den religiøse Pligt maatte opfyldes. Men naar de havde faaet det, som de betingede sig i Løftet, kunde de selv bestemme Værdien af det lovede Offer. – Et Træk fra den Tid Indlandet blev samlet til étt Rige er oplysende i saa
