man Mindestene. Ved nogle af disse var der opreist en Stang, hvortil der var fæstet et Oksehorn. I Hornet heldtes der nu og da Brændevin. Det var et Drikoffer til Fædrene i Lighed med det Offer af Brændevin, som hver Nytaarsfest udgjødes paa Fædrenes Grave. Det var tillige et Takoffer.
Madagasserne udførte ogsaa leilighedsvise Offerhandlinger. Man ofrede saaledes en rød Hane (det røde er Bestandighedens Symbol, Dronningens Farve), idet man indviede sine Huse. Offerblodet udgjødes i det Hul, hvori man satte den Stolpe midt i Huset, som bar Mønsaasen.
Da en berømt Konge i Indlandet byggede et Slot, «krævede Spaadommen» et Menneskeoffer. Kongen spurgte da sine Hofmænd, om nogen af dem var villige til at lade sig ofre, «for at styrke Riget». En af dem fremstillede sig som et villigt Offer. Men pludselig gav Spaadommen efter. Der krævedes ikke Menneskeliv, men Menneskeblod. Spaamanden gjorde da et Snit i et af Ofrets Ører, og Blodet af dette dryppedes ned i de Huller, hvor Tagbjelkerne sattes. Hofmanden, der havde fremstillet sig som Offer for Kongen og Riget, blev rigelig belønnet. Hans Efterkommere fik den Forret, at de «ikke skulde dø for sine Synder» ɔ: ikke straffes for sine Forbrydelser. Denne Ret tilstodes ogsaa Efterkommere af enkelte andre Hofmænd, der tilbød sig som Offere, naar Spaamanden fandt ud, «at Kongen Skridt var onder» ɔ: førte til Ulykke for ham og Riget.
Som i alle andre Livsforholde stillede Madagasserne ogsaa Ægteskabsstiftelsen ind under sin Religion.
