Offerhandlinger, var af Størrelse som en almindelig Spadserstok af Ibeholdt. Men da dets Egenskaber kunde overføres paa andre Træstykker, havde man ogsaa aldeles hvide «Blaatrær». Dette «Blaatræ» holdt Offerpresten i den ene Haand og Offerkniven i den anden, medens han fremsagde Offerbønnen. En af disse skal jeg gjengive her:
«Vi raaber til dig, o Gud, hør os! Vi raaber til det flimrende, guldglinsende Skjær i Østen, til den rene Sol, den rødglinsende Maane. Kom du Gud, som er Mand, du Gud, som er Kvinde! Kom I otte Ægtefæller, som er én Familie, og som udgjør syv Afdelinger (kan ogsaa betyde Syv Medlemmer)! Kom ned efter en Guldtraad, paa en Fuldkrak eller paa en Guldseng, kom og velsign denne syge! Det, som er oventil, komme ned og blive lavt; det, som er nedentil, blive høit! Kom I Fædre, som bor i Østen, I Fædre, som bor i Vesten, I Fædre, som bor i Syden, I Fædre som bor i Norden!
Kom, o Gud, vend ikke Siden til os, men vend Ansigtet til os! Kom, vær ikke fortørnet, vær ikke vred; thi se denne Okse, som vi har bragt her foran dig! Vi er ikke stolte og forfængelige som de, der har noget. Vi er ikke hovmodige og bærer Hovedet høit som de, der ved noget. Thi dette er bestemt af den hellige, forordnet af Mpisikìdien (Spaamanden). Se denne Okse! Den er ikke bragt hid for at spises af os, som om vi er Fattigfolk, der trænger den. Denne Okse er kjøbt for Ris, som vi behøver til Føde; den er kjøbt for Lambaer, som vi klæder os med, og som vi ikke vilde skilt os med. Vi har
