et Sindbillede paa, at han nu var ved Kanten af Stendøren ɔ: Døren til Graven. Her lagdes han paa syv nye Matter. Syv er Besværgelsens, Tilintetgjørelsens Tal. «Den Ulykke, som havde grebet ham», skulde besværges, tilintetgjøres. Maatterne maatte være aldeles nye, ikke en Brist i dem eller en Bugtning paa dem. Dette var et Sindbillede paa, at den syge, som laa paa dem, skulde reise sig fra sit Leie som en ny, feilfri Mand. Heller ikke maatte Matterne være syede sammen af to Dele, men være flettede helt igjennem. Det samme maatte ogsaa iagttages med Hensyn til Prestens «Ornat», et mørkerødt Silkeklæde, som han bar under Handlingen. Ogsaa dette havde en sindbilledlig Mening. Var Naalen brut paa de syv Matter eller paa Prestens Lamba, vilde dette føre til, at Naalen maatte benyttes til at sy sammen mørkerøde Silkelambaer til den syges Ligklæde. Offerhandlingen vilde da være uden Nytte.
Med den største Nøiagtighed fulgte Madagasserne det sindbilledlige i sine religiøse handlinger. De trællede her som ellers under det strengeste Formvæsen.[1]
Offerhandlingen foretoges som Regel tidlig om Morgenen, da «Solen steg op i Øst, og Maanen gik ned i Vest». Lyset og Livet skulde gaa op som Solen. Det onde og «Ulykken», som havde paaført ham den dødsfarlige Sygdom, skulde gaa ned som Maanen. Det var en hevdvunden Skik i Madagassernes religiøse Folkeliv, at de lykkesøgende under de religiøse
- ↑ Usyede Klæder brugtes i Østerlandene, ogsaa hos Jøderne. Jesu Kjortel var usyet vævet fra øverst og helt igjennem. Joh. 19, 23.
