Gutten sprang hen til sin Moder og sagde, at han havde seet sin Fader nede i Kilden.
„Ja, Fader har du nok,“ sagde Kongsdatteren, „men aldrig kommer du til at faa din Fader at se!“ Saa tog hun Gutten ved Haanden og gik op igjen til Kongsgaarden. Askeladden gik bagefter, og, da de kom ind i Kongsdatterens Værelse, begyndte hun at kjæmme sit Haar foran et stort Speil. Askeladden gik bag hende og løftede lidt paa Hatten. Forundret vendte Kongsdatteren sig om, men saa Ingenting, Atter begyndte hun at kjæmme sit Haar, atter løftede Askeladden lidt paa Hatten, men da hun vendte sig om, var der Ingenting at se. Tredie Gang begyndte hun at kjæmme sit Haar, og tredie Gang løftede Askeladden Hatten af Hovedet. Kongsdatteren saa tydeligt Billedet i Speilet, men, da hun vendte sig om og Ingenting saa, begyndte hun at græde og udbrød:
„Hvorfor viser du dig ikke for mig, dersom det er dig, min Brudgom, som jeg tre Gange har seet i Speilet?“ Da tog Gutten af sig Hatten, og Kongsdatteren faldt ham om Halsen og kyssede ham og sagde: „Aldrig havde jeg troet, at jeg skulde se dig mere i denne Verden, men nu maa jeg vel tro det, siden jeg holder dig i mine Arme! Men hvorledes kom du hid?“ Nu fortalte Gutten, hvorledes Alt var gaaet til, og sagde til Kjæresten: „Gaa nu ind til din Fader; imidlertid gaar jeg bortover Veien et Stykke og kommer gaaende tilbage igjen!“ Kongsdatteren stillede sig i Vinduet og saa ud. „Se, Fader, der kommer en Fremmed!“ sagde Datteren. „Gaa ud og byd ham ind i Huset!“ sagde Kongen. Datteren saa gjorde. Da kom Gutten ind, vakker som en Prins, og sagde:
