„Kom og tag dig en Dans med os, gamle Ræv!“ Ræven saa gjorde, men, da han havde danset en liden Stund, sagde han til Jætterne:
„Lad nu mig ogsaa engang faa Lov til at tage Pigen i mine Arme og danse med hende!“ Jætterne overlod Pigen til Ræven, men i det Samme blæste Ræven ud Lysene og for afsted med Pigen ud igjennem Døren til sine Kammerater udenfor. Selv sprang han strax ind igjen. Da han kom ind, holdt Jætterne paa at blæse op Ild; men de fik ikke før tændt Lys, før Ræven blæste det ud igjen.
„Hu, hu, hvor er Pigen?“ brølede Jætterne.
„Pigen er her i mine Arme!“ sagde Ræven. Paa den Maade opholdt han Jætterne, indtil han kunde skjønne, at hans Kammerater maatte være naaede bagom „fem, sex Smaafjeld.“ Saa sprang han ogsaa selv afsted og raabte til Jætterne:
„Pigen er her, kom og tag hende!“ Jætterne bleve rasende forbitrede paa Ræven og sprang efter ham. Men Ræven sprang ikke den Vei, hvor hans Kammerater vare dragne, men paa maafaa ud i Vildmarken, saa langt og saa længe, at han til Slutning blev træt og maatte hvile sig. Saa lagde han sig rundt i Ring, med Halen over Næsetippen, og sovnede ind. Ret som det var, kom Jætterne. Ræven var saa træt og sov saa trygt, at de nær havde trakket paa ham, førend han mærkede dem. Saa for han afsted igjen paa en anden Kant og sprang saa længe, til han igjen var nødt til at lægge sig i Ring og hvile sig. Men saa kom Jætterne igjen, og Ræven maatte atter tage Benene fat og løb nu saa længe, til Dagen begyndte at gry. Jætterne vare ikke langt tilbage. Men, da Morgenrøden viste sig i Horizonten, standsede Ræven og
