og Ræven fortalte, hvor de skulde hen, og, da Manden fik høre det, saa tilbød han sig at blive med og være dem behjælpelig. Saa reiste de afsted alle tre. Ræven foran, Manden og Gutten efter. Endelig kom de til Solens Søsters Slot, hvor Guldhønsene skulde være. Nu standsede de og raadsloge om, hvem af dem der først skulde gaa ind.
„Jeg skal forsøge at gaa ind og stjæle Hønen,“ sagde Ræven. Men Gutten havde ikke rigtig Lyst til, at Ræven skulde gaa først.
„Jeg skal gaa selv!“ sagde Gutten.
„Du kommer aldrig derfra uden Fortrædelighed!“ sagde Ræven.
„Aa, jeg skal nok komme baade ind og ud uden at tage Skade!“ mente Gutten.
„Saa gaa da,“ sagde Ræven, „men tag ikke feil; grib blot den Høne, som du ser mangler en Fjær i sin Hale!“ Saa gik Gutten ind i Gaarden og saa strax, at der var tre Guldhøns, og at den ene af dem manglede en Fjær i sin Hale. Gutten greb Hønen og gik med den henimod Porten. Men, da han kom henimod Porten, fik han se, at der stod en Dør lidt aaben til et Værelse inde i Gaarden.
„Hvorfor skulde jeg ikke gaa hen og se mig lidt om?“ tænkte Gutten. Saa slap han Hønen og gik sagte nærmere og saa sig om og opdagede, at Solens Søster laa og sov i en Seng inde i Værelset. Saa gik han ud igjen, fik fat i Guldhønen og gik henimod Porten.
„Hvorfor skulde jeg ikke betragte Solens Søsters Ansigt?“ tænkte Gutten. Saa slap han Hønen, gik ind igjen og saa, at Solens Søster var usigelig deilig af Ansigt. Atter gik han ud igjen, tog Guldhønen og gik til Porten.
