tog frem det andet Brød og den anden Brændevinsflaske. Brødet spiste de sammen, og Brændevinet drak de sammen, og saa lagde de sig ved Siden af hinanden. Om Morgenen siger Bjørnen:
„Hug af mig den ene Ørespids, og, naar du kom&syh;mer i Fare, saa ønsk, at du maa blive en Bjørn!“ Gutten saa gjorde og sprang afsted som en Bjørn den Dag. Om Aftenen, da han havde lagt sig til Hvile, susede det igjen i Luften, og saa kom der en Humle og sagde:
„Hvad bestiller du her, Gut?“
„Jeg flygter for Havfruen!“
„Giv mig Noget at æde!“ siger Humlen. Gutten tog frem det tredie Brød og den tredie Brændevinsflaske. Saa spiste og drak de sammen, og saa lagde de sig til Hvile sammen. Om Morgenen siger Humlen:
„Ryk af mig en Vingefjær, og, naar du kommer i Nød, saa ønsk, at du maa blive en Humle!“ Gutten saa gjorde, og saa fløi de afsted, hver til sin Kant. Da det led ud paa Aflenen, syntes Gutten, at han langt borte skimtede en stor Stenurd. Did fløi han da og ønskede, at han var et Menneske igjen. Men Stenurden var en stor By. Den forekom ham bare som en Stenurd, da han var en Humle. Saa kom han til Kongsgaarden og gik ind og satte sig i Forsvalen. Der fik han høre af Tjenestefolkene, at Kongen havde en Datter, som aldrig taalte at se nogen Mandsperson for sine Øine. Saa blev det Aften, og Pigerne vil de lage Seng istand til Gutten.
„Behøves ikke,“ sagde Gutten, „jeg kan godt sove paa Bænken her; jeg er ikke bedre vant!“
„Nei, det kan da ikke gaa an, at du sover her,“ mente Pigerne, „vi skal nok lage Seng istand til dig!“
