forgjæves var forsøgt, kom der en Havfrue op paa Vandets Overflade og sagde til Kongen:
„Du slipper ikke løs, førend du lover mig det Barn, som din Hustru føder, medens du er borte!“ Kongen lovede det, og Skibet seilede videre. Da Kongen kom hjem igjen, havde hans Hustru født et Drengebarn. Da Gutten blev større, og den Tid nærmede sig, at Havfruen skulde komme for at hente ham, vilde han ud paa Vandring for at slippe fra hende. Saa tog han med sig til Niste tre Brød og tre Brændevinsflasker, og saa drog han afsted. Da det led ud paa Aftenen, søgte han sig ud et Sted, hvor han kunde hvile Natten over, og lagde sig til at sove. Ret som det var, hørte han en Dur i Luften. Gutten blev bange og reiste sig op. Saa kom der en Løve og sagde:
„Hvad bestiller du her, Gut?“
„Jeg flygter for Havfruen!“ svarede Gutten.
„Giv mig Noget at æde!“ siger Løven. Gutten tog frem det ene Brød og den ene Brændevinsflaske, og saa spiste de Brødet sammen og drak Brændevinet sammen, og derpaa lagde de sig til at sove ved Siden af hinanden. Saa blev det Morgen.
„Hug af mig den ene Ørespids!“ siger Løven, „og, naar du kommer i Nød, saa ønsk, at du maa blive en Løve!“ Derpaa drog de hver sin Vei. Gutten ønskede, at han maatte blive til en Løve. Det blev han da ogsaa, og saa sprang han paa fire Ben den Dag. Om Aftenen ønskede Gutten sig til Menneske igjen og lagde sig til Hvile. Atter hørte han en Dur i Luften. Saa kom der en Bjørn.
„Hvad bestiller du her, Gut?“
„Jeg flygter for Havfruen!“
„Giv mig Noget at æde!“ siger Bjørnen, Gutten
