Men Gutten sagde nei og lagde sig paa Bænken. Da Alle havde lagt sig, ønskede Gutten sig til Humle og fløi op paa det Loftkammer, hvor Kongsdatteren laa. Vagt stod der udenfor Døren. Da han var kommen gjennem Nøglehullet, ønskede han sig til Menneske igjen. Kongsdatteren til at skrige:
„Her er et Mandfolk, her er et Mandfolk!“ Vagten styrtede ind, men i det Samme ønskede Gutten sig til Humle igjen, og væk var han. Da Vagten kom ind paa Kongsdatterens Værelse, sagde hun:
„Nu var netop et Mandfolk herinde!“ De til at søge i alle Kroge, men fandt Ingenting. Men de vare ikke før komne ud igjen, før Gutten atter stod der og gik frem imod Sengen.
„Her er et Mandfolk, her er et Mandfolk!“ skreg Kongsdatteren, endnu værre end før. Vagten ind igjen, men i samme Øieblik sad Gutten som en Humle paa Vinduesruden.
„Nu var han her igjen!“ sagde Kongsdatteren.
„Aa Snak,“ sagde Vagten, „dersom nogen Mandsperson var her, maatte vel vi ogsaa se ham! Skriger du endnu en Gang for Ingenting, saa tage vi Livet af dig!“ Dermed gik de ud igjen. Gutten gjorde sig til Gut igjen og stod midt paa Gulvet. Kongsdatteren vovede ikke længer at raabe om Hjælp. Saa gik Gutten hen og satte sig paa Sengekanten. Kongsdatteren vovede ikke at kny. Saa lagde Gutten sig i Sengen ved Siden af Kongsdatteren. Hun stødte ham fra sig, men Gutten blev liggende. Saa begyndte Gutten at godsnakke med Kongsdatteren. I Begyndelsen vilde hun slet ikke høre paa ham, men lidt efter lidt begyndte hun at svare, og til Slutning bleve de gode Venner og gave hinanden sit Troskabsløfte. Nu
