Uorden. Nu viste der sig for lians ophidsede Indbildningskraft Skikkelser af Mennesker eller Dyr, der alle af Vedkommende antoges for at være virkelige, ham besøgende Aander. Endelig kommer Tornarsuk selv, hvorover Lærlingen bliver saa forskrækket, at han dør hen og bliver liggendé død i 3 Dage. Efter denne Tid kommer han igjen til Sands og Samling og har nu faaet sin Tornak eller sine Tornat.
Enkelte af disse Tornat eller Aander vare raadgivende, andre vare Hjælpere i Fare, og atter andre brugtes til Hævn og Ødelæggelse; men i det Hele taget bibragte de ham al den Visdom, Færdighed og Hjælp, som han behøvede, ligesom de i ganske kort Tid kunde bringe ham efter Behag op i Himmelen eller ned under Jorden.
Iblandt Angakokkerne var der forskjellige Slags. De mest anseede kaldtes Angakut poglit (pok, Pose eller Ham), da de især udmærkede sig derved, at de kunde paakalde forskjellige Dyr, som laante dem sine Hamme til at iføre sig.
En Angakoks fornemste Forretning bestod i at fare til Underverdenen for at løse de af et ondt Væsen, „den underjordiske Kvinde“, bundne Sødyr eller til Himmels for at hente en Sjæl ned til en Syg. Førend nogen af disse Reiser kunde foretages, vare følgende Forberedelser nødvendige. Ved lys Dag kunde ingen Fart foregaa. Efter at Angakokken har ladet sig binde med Hænderne paa Ryggen og Hovedet mellem Benene og hensætte midt paa Gulvet ved Siden af en Tromme og et ophængt tørret Skind, hvis Raslen skal ledsage Trommens Lyd, istemmer han en Sang, som alle Forsamlede synge med. Derpaa begynder han med stor Bevægelse og Raslen med Skindet at sukke, stønne
