men havde saadan Aarsag, saa kunde det naturligvis heller ikke nytte at søge Hjælp i naturlige Midler; men en Noaide maatte hentes for at gjøre en Tur til „Jabmi-aibmo“, de Dødes Rige, for at overtale de Afdøde til Afstaaelse fra sit Ønske eller forsone dem ved Løfte om Offer. En saadan Jabmi-aibmo-Reise udførtes ved Hjælp af en „Saivvo-guolle“ eller „Saivvo-lodde“, en angelus tutelaris, hvorom senere i § 30 vidtløftigere vil blive handlet.
En Noaide kunde udmærke sig i en enkelt Henseende fremfor andre Noaider. Paa Grund lieraf karakteriseredes Noaiderne ogsaa med forskjellige Navne. Saaledes var der Bahast dakke Noaiddek (bahast dakkat, gjøre Ondt), Noaider, som kunde tilføie Mennesker og Dyr Skade. Galgge-Noaiddek (galggat, udrede, udrette), Noaider, som kunde udfinde Aarsagen til et Onde og afhjælpe det. Girdde-Noaiddek (girddet, flyve), Noaider, som kunde forvandle sig til allehaande Dyr. Saaledes skal der i Lule Lapmark i det 17de Aarhundrede have levet en Noaide, som havde Tilnavnet Guttavuorok ɔ: den, der kan antage 6 Skikkelser. Den samme Evne til at antage forskjellige Dyrs Skikkelser havde ogsaa Grønlændernes Angakut, Samojedernes Tadiber og Finnernes Schamaner. Saaledes fortælles om Väinemöinen, da man i Tuonela, Underverdenen, havde udstillet et Kobbernet for at fange ham, at han:
Skyndsomt sin Gestalt omskifter,
kræker undda som en Jern-Orm,
Slingrer sig som Edder-Ormen
Tværs igjennem Tuonielven
Gjennem Tuonis Net i Vandet.
Kalev. 16, 270.
