Side:Lappisk Mythologi.pdf/26

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
6
Lappisk Mythologi.

Noaide ikke følte denne Berørelse, men mærkede andre Tegn til Saivvo-gaʒʒes Nærværelse, da blev Kandi­daten strax udnævnt til Noaide, og fra denne Stund vare Alle nødte til at erkjende liam som saadan. Fra samme Stund begyndte ogsaa ʒSaivvo-gaʒʒe en fortro­lig Omgang med den unge Noaide, og han kunde udvælge sig saamange af disse, han vilde, til „Noaide-gaʒʒe“ eller Skyts aander og Tjenere.“

Alle Forfattere fortælle, at Noaiderne vare Lap­pernes Læger, Dels ved en i Arv gaaende Undervis­ning af Forfædrene, dels ved egen lang Erfaring og Eftertanke har ganske vist nogle af disse Noaider er­hvervet sig baade Naturkyndighed og Forstand paa at helbrede forskjellige ndvortes Sygdomme eller legemlige Skader. Men for at kaste Mængden Blaar i Ønene foretog de tillige en hel Del Gjøglerier. Ligeledes førte Noaiderne sig imellem, naar de i Forening udførte en eller anden Forretning, et eget Sprog eller anvendte almindelige lappiske Ord i en Betydning, ganske for­skjellig fra den, hvori de brugtes af Mængden i dag­lig Tale.

Noaidernes fornemste Lægeforretning bestod dog ikke i at helbrede tilfældige legemlige Skavanker ved forskjellige udvortes og rimelige Lægemidler, men en rigtig Noaid maatte kunne foretage en Tur ind i de Dødes Rige for der at hente Raad og Hjælp. Lap­perne havde nemlig den Tro, at alle farlige Sygdomme, hvortil de ikke kjendte nogen bestemt ydre Anledning, og hvorimod de ingen bestemte Midler havde, hidrørte fra deres egne afdøde Slægtninge. Det var nemlig disse, som i slige Tilfælde enten vilde have den syge Slægtning til sig for Selskabs Skyld eller for at straffe ham for en eller anden Forseelse. Naar nu Sygdom-