beroede Noaidernes Anseelse for en Del paa, at deres Kunst blev holdt hemmelig, og allersidst betroede de sig vel til den kristne Præst. Imidlertid maa vel Undervisningen for en stor Del have bestaaet i Meddelelse af Troldomssange og Troldomsformler samt Forklaring af Betydningen af alle hieroglyfiske Figurer paa Runebommen, dennes Brug eller de Haandgreb og Taskenspillerkunster, som vare nødvendige til dens rette Benyttelse. Ligeledes maatte vel Lærlingen øve sig i den Kunst at besvime eller anstille sig besvimet. Jessen[1] har ladet sig fortælle, „at Noaidekandidaterne fik formelig Information af Guderne, dels igjennem „Noaide-gaʒʒe“, et Selskab af tjenende Aander, som enhver Noaide altid maatte have, dels i Søvne. „Noaide-gaʒʒe“ pleiede, dels umiddelbart selv at undervise saadanne Kandidater, dels at indføre dem i Saivvo, de Dødes Rige, for at de der kunde faa Undervisning af afdøde Noaider.“ „Naar Kandidaten nu“, siger Jessen fremdeles, „var behørigt undervist i alle de Ting, som hørte til Trolddomskunsten, saa blev han indviet i sit Embede ved følgende Ceremoni: Der blev holdt Møde af fiere Noaider, og den ældste af disse satte sig til ligemed Kandidaten udenfor Telt- eller Gamme-Døren, saaledes at deres Fødder laa lige ved hverandre og spærrede Indgangen. Derpaa begyndte den unge Noaide at „joige“ (synge Troldsange) under Slag paa Troldtrommen. Naar nu Saivvo-gaʒʒe eller Aanderne fra den anden Verden indfandt sig i Selskab og gik over deres Fødder ind i Teltet, saaledes at den unge Noaide alene formærkede og kjendte, at Saivvo-gaʒʒe rørte ved hans Fødder og gik over dem, men den gamle
- ↑ K. Leems Beskrivelse over Finmarken.
