Denne siden er korrekturlest
5
De persnlige Pronominer (Stedord) er:
Ental. Total. Flertal. Mon, jeg. Moai, vi to. Mi, vi. Don, du. Doai, I to. Di, I. Son, han, hun. Soai, de to. Si, de.
Naar Subjektet er et personligt Pronomen, kan det udelades, hvis der ikke ligger særligt Eftertyk paa det.
Anm. Det paapegende Stedord dat, denne, dette, kan bruges ogsaa som personligt PRonomen med Betydning af den, det.
Bære, 
altfor. Appar, 
Sagga, meget.
Hiljet, langsomt.Alo,
altid. Aelassi,
Farga, snart.
Daja, ofte.Burist, vil, godt. Viššalet, flittig Vel(a), endnu. Jottelet, hurtig. Mi ballap. Don logak bære jottelet. Si Bârggek alo viššalet. Si lokkek sagga burist. Mon vel balam. Si mânnek farga. Don borak dovja. Don viggak.
Hun læser meget godt. Du læser altfor langsomt. Han lyver ofte. Du hører godt. Jeg spiser, og du drikker. Han arbeider altid meget flittig.
- Gulakgo don? Hører du?
- Gulam (galle), Ja.
Assat (asam), at bo.
Occat (ocam), at søge.Manne(n),
hvorfor. Manditi,
Dast, her.
Moft, hvorledes.Nuft,
saaledes, saa. Nu,
Spørgsmaal, der ikke begynder med noget spørgende Pronomen eller Adverb, utrykkes ved at sætte jogo „mon” i Spidsen af Sætningen eller go (gos) „mon” efter ialmindelighed det første Ord i Sætningen.
