„Ja“ utrykkes ved at gjentage Spørgsmaalets Verbum i den behørige Tid og Person med eller uden tilføiet galle „vistnok, nok, vel, vist“.
Ss forsvages i Tilfælde til s, cc til c.
Ocakgo vela? Ocam (galle). — Moft son lokka? Burist (— lokka). — Assago dast? Manne nuft gčaak? Lokkekgo si burist? Lokkek (galle).
Søger i (to) endnu? Ja. Læser hun godt? Ja. Arbeider de flittig? Ja. Hvorledes læser de? Godt. Lyver han? Ja. Hvorfor skynder I eder saa?
| Gilvam, jeg saar. | Gilvve, vi (to) saar. |
| Gilvak, du —“—. | Gilvvebætte, I (to) saar. |
| Gilvva, han, hun saar. | Gilvveba, de (to) saar. |
Gilvvep, vi saar.
Gilvvebetet, I saar.
Gilvvek, de saar.
| Mattet (matam), at kunne. | Bittet (biđam), at holde Stand. |
| Badnet (banam), at spinde. | Jabmet (jamam), at dø. |
| Vaʒʒet (vaʒam), at gaa. | Gođđet (gođam), at væve. |
| Makset (mavsam), at betale. | Dal, nu. |
| Addet (ufor.), at give |
I ligestavelses Verber paa et gaar Stammens e i hele Nutid Ental over til a.
Vv forsvages i Tilfælde til v, tt til t eller đ, dn til n, ʒʒ til ʒ, ks til vs, bm til m, đđ til đ.
Matakgo lokkat? Son badna viššalet. Gilvakgo dast? Mattebættego dal makset? Don vaʒak davja. Son maksa galle. Si bitek burist. Farga jamam. Son gođđa viššalet. Don addak davja.
Kan hun læse? I (to) spinder ofte. Jeg kan saa. Du holder godt Stand. Du betaler godt. Hun dør snart. I spinder flittig. De giver ofte.
