| Gullat (gulam), at høre. | Gålggat (gâlgain), at stulle, |
| Jukkat (jugam), at drikke. | Gaččat (ufor.), at falde. |
Verbet har i Lappisk i de tre Personer en særegen Form, naar det kun udsiges om to; denne kaldes Total.
I Nutid Total har i de fleste Verber 1ste Person ingen Endelse, 2den Person Endelsen bætte, 3die Person Endelsen ba (der undertiden forkortes til b).
I de fleste Verber paa at træder i 1ste Person e istedenfor Stammens a.
Borre. Mânnaba. Ballabætte. Gaččaba. Bârgge. Gullabætte. Jukkabætte. Borraba. Manne. Ballaba. Gāčče. Bârggabætte. Jukke. Gâlggabætte. Gâččabætte. Galggabætte mannat.
I (to) spiser. Vi (to) frygter. I (to) gaar. Vi (to) hører. De (to) spiser. De (to) drikker. Vi (to) skal gaa. De (to) falder. I (to) iler. De (to) arbeider. Vi (to) falder. De (to) hører. De (to) skal gaa.
Lokkap, vi læser.
Lokkabetet, I læser.
Lokkek, de læser.
I Nutid Flertal har i de fleste Verber 1ste Person Endelsen p, 2den Person Endelsen betet, 3die Person Endelsen k.
I 3die Person træder e istedetfor Stammens a. Gielastallat (—stalam), at lyve. Sukkat (sugam), at ro. Viggat (ufor.), at stræve. Jærrat (jæram), at spørge.
Borrap. Mânnabetet. Gaččabetet. Bârggap. Gullek. Jukkap. Gielastallabetet. Sukkek. Borrek. Ballabetet. Gâlggap. Gačček. Viggap.
I spiser. Vi gaar. De iler. I arbeider. Vi horer. I drikker. De lyver. Vi ror. I skal ro. Vi frygter De gaar. I falder. De arbeider. I hører. Vi spørger. De drikker. I ror. De skal arbeide. Vi falder. De stræver.
