Exemtioner gave Anledning. Dog gives der mange Vidnesbyrd om Biskoppernes Iver for Klostrenes Bedste, og flere Klostre ere af dem stiftede. Deres Privilegier for Klosterne lignede Pavernes, og indeholdt en Forsikring fra den nærmeste Øvrighed, at den erkjendte og respekterede, hvad den høiere havde tilladt. Til særegne Benaadninger fra Biskoppernes Side hører, at de gave et Kloster Tienden eller Landskylden eller begge Dele af en Kirke eller et Sogn, Kaldsretten til en Kirke o. s. v. Saaledes havde Biskop Helge i Oslo givet Nonneseter sammesteds hele Stor-Aker Gaard med Kirke, Landskyld og Tiender, kun med Forbehold af Kathedratikum. Paa lignende Maade var Olafs Kloster i Tønsberg i Besiddelse af Slagns Kirke og dens Tiender, og havde Halsnø Kloster Kaldsret til Eids Kirke paa Søndhordland. Almindeligere og mindre bekostelige for Giverne vare de Afladsbreve, hvormed Biskopperne kom et afbrændt eller iøvrigt trængende Kloster til Hjælp, idet de lovede dem 40 Dages Aflad, som inden en vis Tid understøttede Klostret med Penge. Iøvrigt henvises med Hensyn til Biskoppernes Forhold til Klostrene til følgende § 8.
Vi komme nu til de Bestemmelser om Klostrenes Rettigheder, som Norges ældre offentlige Ret, Landsloven, Christenretten og Provindsialstatutterne indeholde; men der er ikke meget at høste paa den Mark. Den Uafhængighed af verdslig og geistlig Øvrighed, som Klostrene i det Hele nøde, gav ogsaa sjelden Anledning til, at de bleve Gjenstand for den indenlandske Lovgivning. De havde sine egne Love, der laa udenfor Statens baade geistlige og verdslige Ret, og nævnes derfor kun tilfældigviis i de borgerlige Love. I Hirdskraaen nævnes Abbederne blandt de Høvdinger i Landet, som i Tilfælde af Tronledighed selvstevnte skulde indfinde sig til Kongevalg i Nidaros[1]. Af denne Ret udgik sandsynligviis i unionstiden Abbedernes Deelagtighed i Kongernes Valg og Hylding. Man finder nu og da Abbeder deeltage heri, dog maaske mere af tilfældige Grunde end fordi de vare Klosterformænd[2]; thi ved flere Kongevalg var ingen Abbed nærværende.
- ↑ Norges gamle Love II. 393. Den samme Bestemmelse findes i Landslov. II. og Byloven II. 5. (sammest. S. 27. 195.) jfr. Werlauff om norske Kongers Salving og Kroning S. 9.
- ↑ Hertug Christians norske Hylding 1489 (Dipl. Norv. II. No. 955) forsegledes først af selve Norges Riges Raad, dernæst af „flere ypperste Prælater, Klerker, Riddere og Riddermændsmænd“, og blandt disse, ikke blandt Raadets Medlemmer, anføres som de første Abbederne af Dragsmark, Hovedø og Lyse.
