En anden Rettighed som Kongerne i senere Tider tilstode Klostrene,
var Fritagelse for Gjæsteri eller Klostrets Pligt at huse Kongen eller
hans Mænd med Følge paa deres Reiser. Dette var en Byrde, som i
det Mindste i Danmark ofte var yderst trykkende; men det synes ikke at
de norske Klostre betydeligt besværedes derved; thi at f. Ex. Esge Bilde
paa Reformationstiden „lod Fæ og Heste opæde Munkelivs Ager og
Eng“[1], var aabenbar Vold og i Strid med Birgittinernes fuldstændige
Frihed for Gjæstning (ovenfor S. 57). I de oldenborgske Kongers
norske Haandfæstninger omtales derimod denne Frihed. Saaledes lovede
Christian I „ikke at gjæste eller stede (d. e. tilstede) at gjæste Klostre,
Kirker eller Almue til Uskjellighed“[2]; Kong Hans forpligtede sig til, ei
at tilstede fine Fogder – – „at paalægge Skat eller Beskatning, Heste-Gjæstning,
Skydsfærd eller andensomhelst Tyngde enten paa Kirker,
Klostre, Klerker, Ridderskab, deres Tjenere, Land eller Len“; samt længere
hen: „Vi ville ei lægge vore Hofsinder eller Smaasvende ind til Biskopper,
Klostre eller nogen vore gode Mænd, som har Slot eller Len paa
Tjeneste eller i Pant, men holde dem ved vore egne Slotte og i de Len,
som ligge til vort Fadebur“[3]. I Christian IIs Haandfæstning omtales
Klostrenes Frihed for Borgeleie, som Byrden benævnedes i Danmark,
for dette Riges Vedkommende, men ikke særskilt for Norges[4], og i Frederik
Is norske Haandfæstning omtales den aldeles ikke[5], hvilket lader
formode, at det norske Rigsraad bar fundet Byrden for ubetydelig til at
- ↑ Münch. Dipl. No. 3902. Om Forholdet i Danmark jfr. Daugaard S. 44 ff. og især P. V. Jacobsen: „Om det kongelige Nathold, Borgeleier og Gjæsteri i Danmark under Christian III og Frederik II“, i Historisk Tidsskrift II. 1–88.
- ↑ Huitfeld 845 ff. Islands Forordninger I. 2 ff.
- ↑ Samlinger t. N. Hist. IV. 356. 358. En Følge heraf var det vel, at Kong Hans 1498 paa Bahuus fritog Kastelle Klosters Landbønder for at holde Heste af Slottet (d. e. modtage dem paa Foder). Münch. Dipl. No. 4293. b.
- ↑ Haandfæstningen, fælles for begge Riger, er trykt i Samlinger IV. 363–377.
- ↑ Saml. I. 1–12. Jfr. Norsk Tidsskr. f. Vid og Litt. I. 218 ff.
debog over Stavangers Lene af 1661 i Stavangers Amtsarkiv sees, at Befalingsmændene over Lyse og Utstein Klostre havde Hals og Haands Ret over enkelte af deres Gaarde der i Lenet. Dette er maaske en Levning af den her forbudne Ulovlighed; thi var det en Ret, som de med Klostrene efter Reformationen forlenede danske Adelsmænd havde tiltaget sig, maatte den vel gjælde hele Godset og ikke ganske faa Gaarde. Dette synes derimod at henpege paa Forhold, ældre end Lenstiden, og altsaa at kunne sættes i Forbindelse med det om 6 af Lyses Landbønder ovenfor Anførte.
