Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
86
Andet Afsnit.

af Bonifacius IX Ret til at uddele Portiuncula-Aflad[1], og 1403 forundte han Værne Hospital samme Aflad, som var tilstaaet St. Marcus-Kirken i Venedig[2].

Af kongelige Privilegier for norske Klostre kjendes ingen tidligere end fra 13de Aarhundrede, men i gamle Registraturer omtales flere ældre, ligesom foregaaende Kongers Frihedsbreve paaberaabes lige op til Olaf Kyrre og Eystein I, det er op til den Tid, da de første Spor af Klostre vise sig her i Riget. Det maatte naturligviis ogsaa være saa; thi det var netop i de første Tider, at disse nye Indretninger havde meest at frygte for verdslig Øvrigheds, mægtige Naboers eller andre Uvedkommendes Indblanding. Munkelivs Brevbog, den eneste tiloversblevne nogenlunde fuldstændige Samling af Klosterbreve, viser, at Abbederne have sørget for ved hver Konges Tronbestigelse at saa Klostrets af foregaaende Konger tilstaaede Friheder bekræftede. Deslige Kongebreve til Klostrenes Bedste ansaaes nemlig for en Naadegave, der ved Giverens Død ophørte, hvis den ikke af Eftermanden fornyedes, og vare ikke en Klostrene tilkommende Rettighed. Men af disse Beskjermelsesbreve udviklede sig derimod under Unionen, da Norge blev et Valgrige, visse kongelige Løfter til Klostre og Klosterfolk, der indtoges i Haandfæstningerne, og altsaa bleve Dele af Kongens ved sit Valg besvorne Pligter. Herved overgik altsaa de ældre Benaadninger til virkelige statsretligt sikrede Rettigheder.

Det ældste, os bevarede kongelige Beskyttelsesbrev er af Kong Magnus Lagabøter fra 1264, givet Munkeliv Kloster, og næsten ordret gjentaget af alle følgende Konger[3]. Her tages den hellige Michaels Kloster i Munkeliv, Abbeden, Brødrene Klostrets Eiendomme Skove Fiskevær, Skibsnøst, Jagt og andet Tilhørende Brødre og Søstre, som have givet sit Gods derind, i Guds Hegn og kongelig Trøst og Værn i alle retmæssige Sager. Sysselmænd og alle andre kongelige Ombudsmænd paalægges at hjælpe Klostret til dets Ret ved Inddrivelse af Tilgodehavende, og ellers hvor det fordredes. – Til de af denne Konge Klostrene tilstaaede Rettigheder høre og Bestemmelserne angaaende Klostrene i Konkordatet til Tønsberg 9de August 1277 mellem Kongen og

  1. Munkelivs Brevbog 90–91.
  2. Regist. paa Agershuus 1622.
  3. Indtil 1427, da Munkelivs Brevbog slutter. Thork. Dipl. II. 252. Samtidigt og i Udtrykkene kun lidet afvigende er samme Konges Værnbrev for Dragsmark Kloster. Dipl. Svec. I. 728.