at de ei heller kunne antages for Byens Sygehuse; saaledes f. Ex. Hofvin Hospital i Aker og Hospitalet udenfor Tønsberg. Hvad her er sagt om Klostrene, gjælder ligeledes om Biskopperne og Domkapitlerne, der paa lignende Maade underholdt Hospitier paa passende Steder. Disse velgjørende Stiftelser af geistlig Oprindelse gik naturligviis til Grunde ved Reformationen, da deres Underholdsmænd mistede sin Værdighed og Indtægt, og heraf forklares ligefrem at de bagefter fik Navn af Klostre, enten saa Biskop eller Kloster i sin Tid havde vedligeholdt dem[1].
Skulde man nu, efterat geistlige Hospitiers Tilværelse maa ansees afgjort, bestemme, hvor i Norge de maa have været meest fornødne og følgelig nærmest kunde søges, da er det klart, at deres Savn maa være først følt og altsaa tidligst afhjulpet i det Strøg der førte tvers igjennem Landet til St. Olafs idelige besøgte Helligdom i Nidaros. At man alene skulde benyttet Bondens Gjæstfrihed, er saa meget mindre sandsynligt, som dette vilde stride mod Geistlighedens Interesse, der helst ønskede i Et og Alt at tage sig af Pilegrimene, og det er derfor høist rimeligt, at geistlige Herberger meget tidlig ere anlagte paa denne Vei. Ei heller kan det vække Forundring, at Sagaerne, der saa ofte omtale Reiser over Land fra Viken til Throndhjem, aldrig nævne slige Herberger; thi det er Kongernes eller andre Høvdingers Tog, som Sagaerne tale om, og disse havde den hele Vei Kongsgaardene til Hvilepunkter, hvor Kongens Aarmand eller Sysselmand var forpligtet til at sørge for det Fornødne. – Men ikke
- ↑ Rigtigheden heraf bestyrkes fremdeles ved Biskop Øysteins Jordebog (Fol. 129. b), hvor Spitalen i Alfstad Sogn paa Thoten omtales som tilhørende Bergs Præbende ved Oslo Domkirke. Thoten laa i Hammers Biskopdømme, og det kunde ikke være nogen Grund for Oslos Prælater paa deres Bekostning at forsyne hiint Stift med et Fattig- eller Sygehuus (Hospital i nyere Betydning). „Spitalen“ paa Alfstad var følgelig uimodsigelig et geistligt Hospitium, anlagt for at sørge for Pilegrimenes Pleie mellem Nidaros og Oslo, et Foretagende, hvori Oslos Geistlige maatte være meest interesserede i et Strøg, der laa Sønden for Hammer. Saaledes bliver enhver Gaard i Landet af Navnet Spital os af Betydning. De ere ikke mange og nævnes derfor her alle, saavidt de findes i Matrikulen: Spitalen paa Mjorsskoven sydlig i Stange paa Hedemarken, hvor Vei gaar over til Odalen, og saaledes kommer i Forbindelse med Gaarden Spitalen i Vingers Sogn; Spitalen paa Rolfsøen i Onsø Sogn, Spitalen i Gleminge Sogn ved Frederikstad, Spitalen ved Krogstadkilen i Raade, Spitalen i Thjødling Sogn og Spedalen i Fjære Sogn ved Grimstad. Endelig mærkes Pladsen Huspital øverst i Setersdalen ved en Klevvei, som fører derfra til Moland i Øvre-Thelemarken.
