Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
76
Første Afsnit.

alene tvers igjennem Landet til Nidaros vare Pilegrimsreiser hyppige; ogsaa til St. Svituns Skrin i Stavanger, til Sunnives i Bergen, til Seljemændene o. s. v. skede Valfarter, ligesom i det Hele Søreiser langs Kysten vare meget almindelige. Ogsaa paa denne Led maatte derfor Trangen til Herberget snart opstaa, og følgelig Spor deraf være at paavise. Og herved fremkommer det sidste Sandsynlighedsbeviis for, at de i Kilderne ikke omtalte, men af Sagnet paaviste saakaldte Klostre have for en stor Deel været Hospitier eller dermed beslægtede geistlige Indretninger; thi paa faa Undtagelser nær, ved hvilke tillige netop den rimeligste Tvivl mod deres Klosternavn kan reises, ligge disse saakaldte Klostre midt i den alfare Vei mellem Konghelle og Nidaros, eller spredte langs Kysten mellem dette Sted og Oslo.

Begynder man søndenfra ved Konghelle, træffer man først det saakaldte Skjærs Kloster ved Sked Kirke i Bahuuslen, et Par Mile fra Svinesund. Midt i den alfare Vei igjennem Viken laa det bekvemt som Hospits. Herefter følger Rakkestad Kloster eller Hospital ved Rakkestad Kirke, Lekum, Slitu og Thorkildsrud i det flade Edsberg, hvor flere Veie gaa nordover, samt Langseter Hospital nordligst i Thrygstad, Alt østenfor Glommen; Borge i Raade og Helene i Spydberg, Vest for samme. Saa mange i een Kreds vække imidlertid Formodning om, at ikke alle have været Klostre eller Hospitier, men Udsondringen hører til den specielle Historie. Det nordligste af de her nævnte Steder ligger en Dagsreise fra Oslo, paa hvis østlige Udkant, følgelig i de sydfra Kommendes Vei, to deslige Indretninger nævnes: Skodin (Skøien) og Hofvin Hospital. En kort Dagsvandring nordfor Oslo, opad Throndhjemsveien, træffe vi igjen 3: Asak i Skedsmo, Skea i Sørum og Nannestad i Sognet af samme Navn. Vestover landverts til Tønsberg har man 1 Miil fra Oslo Blakestad saakaldte Kloster i Asker, der nok i ældre Tid kan have været et Hospits, eftersom man endnu sidst i 16de Aarhundrede af Mangel paa Landevei helst tog til Søes fra Oslo til Asker. Ad Bergensveien støder man paa den mærkelige Steenbygning paa Grans Prestegaard, som en længe vedligeholdt Indskrift angiver for et Konventhuus, og hvis hele Indretning tyder paa et Hospitium. Veiene over Hadeland og Romerige forene sig atter ved Alfstad paa Thoten, hvor der beviislig var et „Spital“, hvorom Sagnet tier, ligesom et lignende paa Hofvin (Hovinsholm) paa Helgøen laa bekvemt for dem, der søverts toge opad Mjøsen. I Gudbrandsdalen støder man paa Grytting og Rolfstad Klostre i Fron, og endelig havde man paa