Endelig findes heri Regler for Klostrenes Bygningsmaade og Indretning for Havemurens Høide, Talestuen, Spiserullen m. m. Alt for at hindre ulovligt Samkvem.
Med Hensyn til denne Orden dør endnu bemærkes, at den i Rom havde et Herberge eller Klosterhospits, domus St. Birgittæ, hvis Pligt det var at pleie de derhen ankommende svenske og vel tillige danske og norske Pilegrime, idetmindste af Ordenens Brødre. Formanden, rector domus, sanctæ Birgittæ de urbe, stod umiddelbar Under Vadstenas Abbedisse, og Herberget vedligeholdtes deels ved Tilskud fra Moderklostret, deels ved Gaver i Rom, og deels ved Kollekt i de nordiske Lande. Desuden fik Ordenen omtrent 1462 en egen negotiorum gestor i Rom, hvortil valgtes en romersk Patricier af Indflydelse, og hvis Forretning var at fremme Birgittinernes mangehaande Forretninger ved Pavehoffet, hvortil Bestyreren af Birgittas Huus ikke besad Myndighed og Anseelse[1]. Ordenen existerer endnu i det katholske Europa, men skjønt den senere har undergaaet adskillige Reformer, har det dog aldrig lykkes den at vinde stor Udbredelse[2]. Forsaavidt lykkedes altsaa Stifterindens Plan.
I Norge havde Birgittinerne, ligesom i Sverige, kun eet Kloster, nemlig Munkeliv i Bergen, der mellem Aarene 1421 og 1434 omdannedes fra et Benediktiner- til et Birgittiner-Kloster. Da det i 1455 var afbrændt af Tydskerne paa Bryggen, opholdt Birgittinerne sig midlertidigt i omtrent 20 Aar i Hovedø Cistercienser-Kloster ved Oslo, paa samme Tid som dettes forrige Beboere sones at have været bosatte i Munkeliv, og der rimeligviis forestaaet Klostrets Gjenopbyggelse. Beviserne herfor findes i de nævnte Klostres Historie nedenfor. I Sverige og Danmark<ref follow="p63">1451 foreskrives derimod, at Konventerne ei maa indføres i et nyt Kloster, førend Bygningerne ere saavidt færdige, at de kunne bo der, og saamange Søstre og Brødre paa een Gang indtræde, at alle Pligter kunne opfyldes, „og derefter saamange andre Personer, at det bestemte Tal paa Brødre og Søstre er fuldt.“ (Lindstrøms Udg. S. 75.) Dette maa vel forklares saaledes, at Tallet 85 maatte være tilstede, men at man med Lægbrødre og Lægsøstre kunde i fornødent Fald fylde Tallet. Enhver seer, at ei heller dette var Revelationernes Mening.
- ↑ Vadstena Brevbog fol. 308. Om Rector jfr. Troils Handlingar II. 375. En Deel Breve fra Rector til Abbedissen i Vadstena ere trykte sammesteds V. 299. ff., og afgive flere Oplysninger.
- ↑ Dalin har i sin Historie (Gesch. Schweden II 469–470) leveret en Fortegnelse over Birgittinerklostrene i Europa; men den er ufuldstændig; endog Mariager i Jylland mangler deri.
