Bygningsmaade. Presternes Gaard (curia) ligger adskilt fra Søstrenes Indelukke (monasterium)og mellem begge er et høit, stærkt og bredt Steengjærde (maceria); hver af Boligerne har desforuden sin særskilte Aflukning (clausura), atter omgivet af Ydermurene, og hvert tredie Aar blive saavel Bygningerne som Gjærdet og Murene nøie undersøgte af Biskopperne ved deres Visitats[1]. Dette i Forening med Kongens egen Forbøn afværgede Ordenens Undergang, og en Legat, som Paven afsendte til Lybek for at undersøge de virkelige Forhold, vendte tilbage med uforrettet Sag. Medens Ordenen saaledes alvorligen truedes udenfra, søndersledes den i sit Indre af Splid og Uvenskab, hvis egentlige Grund Diariet aldrig tydeligt omtaler, fordi slig Omtale udtrykkelig var forbuden, men desto oftere berører som en erkjendt og beklagelig Omstændighed. Om man saaledes end ved Kongens og Geistlighedens Hjælp forebyggede en alvorlig Undersøgelse, var dog Ordenens Anseelse hos Folket forbi allerede ved Midten af 15de Aarhundrede, hvorover Christian I i Brev til Paven af 22de. Juni 1468 udtrykkelig beklager sig[2].
Man greb da til Reformer paa Generalkapitler, og af de paa saadan Maade fattede Beslutninger haves endnu Gnadenbergs Kapittels Statutter af 1487[3]. Under Forsæde af Stiftets Ordinarius, Biskoppen af Eichstadt, mødte her Udsendinge fra de fleste Birgittinerklostre, og man kan af de nye Paabud erfare, hvori man især antog at Tugten trængte til Reform. Saaledes fastsattes, at Abbedisse og Confessor ei maatte tilstede anden Visitation, end den, Regelen foreskrev; ved Brødres og Søstres Indvielse maatte kun to Geistlige ledsage Biskoppen; ingen Verdslige maatte tilstedes Adgang til Brødrenes Chor; den, der bragte Klostrets Hemmeligheder ud, skulde straffes med Infami; Abbedissen maatte aldrig søge verdslig Hjælp mod sine Undergivnes Opsætsighed. Fremdeles gaves Regler for Ordenens Klædedragt, forbødes Stiftelsen af Klostre uden tilstrækkeligt Udkomme, og indskrænkedes, som ovenanført, Birgittas Fordring paa 85 Personer til 32 som Minimum for at danne et dobbelt Konvent[4].
- ↑ Vadstena Brevbog fol. 274. b.
- ↑ Script. Rer. Dan. VIII. 444. Hvilken Forskjel mellem dette Brev og Kong Eriks om samme Ordens Anseelse af 1434. Lagerbring Svea Rikes Hist. IV. 584–585.
- ↑ Statuta capituli Montis-gratiæ, hos Nettelbla 162–184.
- ↑ Dette var naturligviis ganske vilkaarligt; den allegoriske Betydning i det forrige Tal bortfaldt, og de oftere bekræftede Revelationer bleve saaledes her uden Videre af jordiske Hensyn tilsidesatte. I Vadstena Kloster-Reglor af
