Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/70

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
62
Første Afsnit.


lationerne skulde yde i Penge gangbar Mynt aarlig til Klostret; men da det tilføies, at Undladelse heraf ei var Synd, er det neppe rimeligt, at denne Afgift (denarius s. Mariæ) er bleven almindelig eller varig[1].

Birgittas kloge Forskrift om aarligt Overslag over Udgifterne overholdtes vel i Formen, men Begjærlighed efter at forøge Indtægterne afholdt Abbedissen fra paa Allehelgensdag at uddele det virkelige Overflod blandt de Fattige. Ordenens Medlemmer levede uden legemligt Arbeide i Yppighed, og Klostertugtens Forfald kunde derfor umuligt udeblive. Rygter om begge Kjøns ulovlige Omgang udbredtes, Klager derover indløb til Rom, man maatte tage sig alvorligt af Sagen, og i 1422 befalede Pave Martin at Konventerne skulde skilles ad. Det lykkedes imidlertid Vadstena gjennem Kong Eriks, Dronningens og alle tre Rigers Biskoppers Forbønner at faa dette Bud tilbagekaldt[2], medens man paa et Generalkapittel i Marienvold 1425 paany indskærpede Bestemmelserne om, at Nonner og Munke ikke ved nogen Leilighed maatte komme i Berørelse; men 3 Aar derefter blev dette Kapittels Beslutninger atter ophævede[3]. Det farligste Angreb maatte Ordenen udholde paa Kirkemødet i Basel, hvortil Abbedissen og Confessor generalis i Vadstena indstevnedes 1433, for at forsvare St. Birgiitas Aabenbarelser og den tilstaaede Aflad[4]. For at aflede Uveiret sammenkaldte Kong Erik alle 3 Rigers Biskopper tit Vordingborg 1434, og herfra udgik 3die Juli et Bønskrift til de i Barsel forsamlede Fædre[5], om at tilbagekalde de Beslutninger mod Ordenen, som allerede kunde være fattede; foretoges noget voldsomt Skridt, var den største Forvirring overalt, og især i disse Lande, at befrygte. I et andet Brev af samme Dag fra Nordens Biskopper til Conciliet ytre de sig med Bestemthed mod de mange slemme Rygter. De oplyse i den Anledning, at alle Ordenens Klostre i de 3 Riger have en betryggende

  1. Vadstena Brevbog fol. 226–241. En saadan Afgift opfordrede Kong Erik og Erkebiskoppen af Lund alle voxne Christne i de 3 Riger til al yde (til Maribo Klosters Anlæg.) Pontopp. Annales. II. 514–516.
  2. Diar. Vadst. 64. Martin Vs Bulle af 15de December 1423 hvorved Konventernes Forening atter tillades, findes i Vadstena Brevbog fol. 248.
  3. Følgen heraf blev fornyet Befaling fra Rom. 1428 .... „venit nobis de Roma citatio strictissima, qualis non fuit audita ab exordio hujus ordinis, super dualitate nostrorum conventuum et de omnibus hunc ordinem concernentibus.Diar. Vadsten. 70.
  4. Anf. St. S. 76.
  5. Trykt hos Lagerbring, Svea Rikes Hist. IV. 586–588.