Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/69

61

§ 9. Birgittinerne.

liges Tal, maatte i og for sig smigre Nationalstoltheden, og man finder og at Konge, Rigsraad, Geistlighed og Adel i Sverige kappedes om at fremme Ordenens Sag. Dens første Medlemmer bestode af Nordens ædleste Mænd og Kvinder, og Dronning Margareta selv fandt det stemmende med sin kløgtige Politik at lade lig som Vadstenas Patronesse optage som soror ab extra^[1]. Endnu ivrigere tog hendes Eftermand Kong Erik sig af Birgittinerne, og hans Indflydelse i Forening med den nordiske Geistligheds Forbønner formaaede Kirkemødet i Basel, hvorom nedenfor, til at bekræfte Birgittas Aabenbarelser som kanoniske i den romersk-katholske Kirke^[2]. Ligesaa var det hans personlige og vedholdende Bestræbelser, der skaffede Ordenen Klostre i Danmark og Norge, hvilket allerede Margareta for Danmarks Vedkommende havde paatænkt, og hvorom Kong Erik under ei Ophold i Vadstena 1413 fornyede Løftet^[3]. Ogsaa Paverne toge sig af Ordenen og skjenkede den forskjellige Privilegier, blandt hvilke de vigtigste ere det ovennævnte Mare magnum af 1412, og Pave Martin Vs Privilegier af 1ste Mai 1420 i 59 Kapitler, samt Tilladelsen til at holde Jubelaar i Vadstena med samme Salighedsvirkning som det bekjendte Jubelaar i Rom. Et saadant holdtes i Vadstena 14de Juni til 14de Juli 1394 med saadan Tilstrømning, at Halvparten af det indkomne Offer, som Paven havde forbeholdt sig selv, løb op til $\scriptstyle 5370{\frac {1}{2}}$ Mark^[4]. Til Birgittiner-Klostrenes særegne Privilegier hørte og Bestemmelsen i Mare magnum, at enhver Troende over 16 Aar i det Land eller den By, hvor et Kloster af Frelserens Orden fandtes, ifølge Reve-

1. Diar. Vadst. p. 25.
2. Eriks og Philippas Skrivelser til Pave, Keiser og Kardinaler med Forbønner for Ordenen ere trykte af Benzelius i Monumenta hist. eccl. Sviogothicæ. Upsala 1709. 4. p. 164–173. Ogsaa Dronning Philippa var soror ab extra i Vadstena, og dette har sandsynlig foranlediget den grundløse Beretning om, at Eriks Mishandlinger bragte hende til at gaa i Kloster der, (Dalin Gesch. Schwed. II. 496), hvilket tilstrækkelig er gjendrevet af Jahn i hans Unionshistorie 478–480; dog uden at omtale Betydningen af soror ab extra. Disse Brødre og Søstre lignede andre Ordeners Tertiarier deri, at de uden at bo i Klostret eller aflægge Munkeløftet, deelagtiggjordes i Ordenens Fortjenester, og fik Ret til at begraves i Ordenens Dragt. Fratres ab extra lignede i andre Henseender Dominikanernes Christi Ridderskab. Desuden fandtes naturligviis et betydeligt Tjenerskab „udenfor Taleporten“, hvilket stod under Klostrets Værn, men ei var optaget i Ordenen. (Vadstena-Reglor S. 27 ff.)
3. Diar. Vadst. 49. 55–57.
4. Rhyzelii Monasteriologia. 86.