fælles Huusholdning[1]. Hvert Konvent havde sin egen Have, indhegnet med en 3 Alen høi Muur, „dog ei høiere – bemærker en samtidig Forfatter – end at en rask Munk nok kunde komme derover“[2].
Det er ovenfor bemærket, at vedkommende Ordinarius var Birgittinerklostrenes Visitator og aandelige Foresatte. Denne Eftergivenhed fra Stifterindens Side var deels af Paven opstillet som en Betingelse for Regelens Bekræftelse, deels og i sig selv klog, da den uden væsentlige Ulemper befriede Klostrene fra den indflydelsesrige Geistligheds Had og Misundelse, og forskaffede den i i Biskoppen en ofte nyttig og ivrig Forsvarer, idet Klostrenes stærke Søgning i Begyndelsen netop af de rigeste Familier ogsaa havde gavnlige Virkninger for Biskoppen selv. Da imidlertid Vadstena atter havde Visitationsret over Ordenens samtlige Klostre, og fremmede denne ved udsendte Brødre og Søstre, kende der ikke undgaaes, at Uenighed opstod mellem disse og den Biskop, i hvis Stift det visiterede Kloster laa[3]. Paa den anden Side synes Birgitta at have stræbt saavidt som muligt at unddrage Ordenen fra Curiens Indflydelse og Tidens dogmatiske Kampe. Anden Hensigt synes nemlig den Befaling ikke at kunne have, at Birgittinerne ikke maatte benyttede pavelige Dekretaler eller den kanoniske Ret i det Hele som Veileder i Tvivlsmaal, men skulde ene og alene holde sig til Constitutionerne og Augustins Regel; hine Bøger maatte ikke engang findes i Kapitlet. Man tør dog vel ikke formode, at hiint Forbud af St. Birgiita grundede sig paa en personlig Overbeviisning om Dekretalernes Falskhed og selve den romersk-katholske Religions Udskeielse fra Christendommen, som denne i Augustins Dage forkyndtes. I ethvert Tilfælde er denne hendes Bestemmelse høist mærkelig.
En stor Vanskelighed havde denne Orden at bekæmpe, idet den fordrede et bestemt og det talrigt Antal Nonner og Munke, for at et Klo-
- ↑ Vadstena Kloster-Reglor S. 80. I Birgittinerklostret Marienkron ved Stralsund var Hullet i Muren saa stort, at et Menneske kunde skydes ind paa Rullerne. Dette maa have vakt Skandal; thi paa Kapitlet i Gnadenberg fastsattes i Cap. 2, Art. 7 „ne pueri .... per rotam sororum sive portam in monasterium ipsarum inducantur.“
- ↑ Nettelbla S. 42. – Ths. Kantzow i Pomerania (Kosegartens Udg. II. 9) antyder det Samme. Dog vare vist Birgittinerne bedre end deres Rygte.
- ↑ Herom vidne og Kilderne paa flere Steder, Script. Rer. Svecic. I. 225–226, Vadstena Diariet oftere, Nettelbla S. 45. Iøvrigt viser ogsaa denne Ordens Historie, at man efterhaanden glemte Lydighedspligten mod Ordinarius, og at Vadstenas Abbedisse i senere mægtigere Tider har søgt at uddanne Ordenens Forfatning selvstændig og uafhængig af Pave, Konge og Biskop.
