ten og Mindet om Døden. Med Hensyn til Novitiatet eller Prøveaaret var, for at forebygge ubesindig Indtrædelse i Ordenen, bestemt, at Postulantinderne, som de kaldtes, skulde et heelt Aar igjennem gjentagende anholde om Optagelse. Klædedragten bestod for alle Ordenens Medlemmer af 2 ankelside Vadmels-Kjortler eller Underklædninger, lidt kortere for Brødrene, den ene graa, den anden hvid, med en graasort Overklædning, Mantel, uden Rynker eller mange Folder, i Brystet heftet med en Træknap. Paa Hovedet bare Brødrene en graa Vadmels Hætte „med stakket Strut“; om Livet et Læderbelte. De forskjellige Arter Medlemmer adskiltes ved bestemte Ordenstegn. Nonnerne bare en saakaldet Krone (corona sororum) som Christi Brude, bestaaende af 3 smale hvide Lærreds-Strimler, af hvilke den længste gik Hovedet rundt, og de to andre forbandtes med den første i Kors over Issen. Hvor de 2 Strimler vare befæstede til Hovedbaandet, samt hvor de krydsede hinanden, vare 5 røde Pletter eller Blodsdraaber som Tegn paa Christi Lidelse. Prestmunkene bare et rødt Kors med hvid Ring i Midten, Diakonerne en hvid Cirkel med 4 røde Tunger, og Lægbrødrene et hvidt Kors med 5 Blodsdraaber, udenpaa Mantelen paa det venstre Bryst. Desuden bare de nylig nævnte 4 ældste fratres ab extra (d. e. fornemme Lægfolk, der vare i Klostrets Broderskab) som særeget Kjendetegn et lidet rødt Kors paa venstre Bryst[1]. Til Minde om Døden skulde en Ligkiste stedse staa ved Kirkedøren og en Grav holdes aaben, til hvilken Abbedissen med alle Søstrene daglig skulde begive sig i Procession, holde Bøn der, og kaste en Haandfuld Jord ned i Graven. – Forøvrigt gaves meget nøiagtige Regler for selve Klosterbygningerne, for at forebygge Samkvem mellem begge Kjøn. Klosterkirken laa almindeligviis i Midten og fra dennes øvre Ende udgik 2 Fløie, en for hvert Konvent, hvilke stode i umiddelbar Forbindelse med Kirken saaledes at Søstrene fra deres Fløi havde Adgang til den øvre Deel af Kirken, og Brødrene til Kirkens Gulv og Altere. Chorene vare saaledes indrettede, at begge Kjøn ikke kunde see hinanden. Mellem begge Klosterfløie var kun et lidet Hul i Muren, gjennem hvilket de forskjellige Fornødenheder paa en Slags Rulleindretning (rota sororum) blev indskudt til eller fra Brødrene, da begge Konventer havde
- ↑ Dette lignede den nuværende Carl XIIIs Orden, jfr. Vadstena Kloster-Reglor S. 12. 58 ff. 70. Alle disse Ordenstegn ere stukne i Kobber i Nettelblas Nachricht. Paa Generalkapitlet i Gnadenberg 1487 indskrænkedes Antallet af fratres ab extra til 4, et Tal, der dog alt forekommer i Reglerne af 1451, og sorores ab extra forbødes aldeles. Nettelbla S. 179.
