strets Fuldførelse, og allerede før Ordenen bekræftedes, synes Klostret at have været istand. Om Birgittas Kanonisation ansøgte Kongen og Rigsraadet i 1376[1]; men denne Sag havde store Vanskeligheder, og skal have kostet Klostret og Birgittas Slægt uhyre Summer. Den paafulgte først, ifølge en Betænkning fra Kardinalen af Ostia af 11te Marts, den 7de October 1391 ved Bonifacius IX, og hiin Dag har siden været Birgittas Helgendag (Brittemesse). Hendes Datter og ivrige Deeltagerinde i alle fromme Bestræbelser Katharina[2] blev senere ligeledes optaget i Helgenernes Tal[3], og hendes Dyrkelse paabuden først i de 3 nordiske Riger af Sixtus IV 1482 og siden i alle Birgittinerklostre af Innocents VIII[4].
Pave Urban Vs ovennævnte Tilladelse sones kun at have angaaet Vadstena, men 3die Decbr. 1379 blev Frelserens Orden efter Augustins Regel bekræftet af Urban VI, og fra denne Tid stiftedes flere Klostre, alle som Døtre af Vadstena, rundt om i det katholske Europa. Pave Johan XXIII gav 1ste Mai 1412 Ordenen dens Hovedprivilegium, kaldet Mare magnum, der indeholder Alt den vedkommende[5]. Abbedissen i Vadstena var alle Ordensklostres Moder og Foresatte og herfra udsendtes Brødre og Søstre for at visitere og reformere de øvrige, medens
- ↑ Script. Rer. Svecicar. I. i 224.
- ↑ Hun anføres som Abbedisse i Vadstena i Klostrets første Periode, d. e. i den lange Tid, som medgik fra Klosterbygningens Fuldførelse indtil Birgittas Orden fik pavelig Stadfæstelse. Hun nævnes 1357 som Klostrets Stifterinde og første Abbedisse (Reuterdahl anf. St. S. 525), men hun døde 1381, og det var først den 28de Octbr. 1384, at Conventerne overeensstemmende med Birgittas Regel introduceredes i Klostret. Disses første Abbedisse var derimod Ingegerd Knutsdatter, som først viedes 18de Mai 1388. (Diar. Vadsten.) Fra Bygningernes Fuldførelse til 1388 har følgelig Vadstena været et Nonnekloster, formodentlig af Angustiner-Ordenen.
- ↑ Vitis Aquilon. 107–129. Hendes Helgendag var 22de Marts. ib. 129.
- ↑ Celse, Bullarium 206. Erkebiskop Jakobs af Upsala Skrivelse til sin Provinds af 18de Februar 1489, i Troils Skrifter och Handlingar til Svenska Kyrko-Historian II. 375.
- ↑ Lagerbring Svea Rikes Hist. IV. 306. Et Uddrag deraf i 35 Afsnit findes i Vadstena Brevbog fol. 226 ff.
bygge.“ (Handl. rör. Skand. Hist. XII. 6. jfr. 39). Naar man derfor finder opgivet (f. Ex. i Vitis Aquilon. p. 97), at Klostret er bygget af Birgitta selv, kan Meningen dermed kun være, at hun i levende Live sørgede derfor, men gjennem Andre, ikke personlig; thi hun kom ei tilbage til Sverige fra sin store Pilegrimsfærd, som efter Nogle tiltraadtes allerede i 1344 i Forening med Manden, men efter Diar. Vadsten. i 1346 efter dennes Død.
