Vadstena selv, ligesaavelsom alle andre Birgittiner-Klostre stode som Augustinere under vedkommende Biskops umiddelbare Opsigt, ved hvem de Nyoptagnes Indvielse udførtes, og hvem det blandt andet paalaa at visitere Klostret hvert tredie Aar.
Ordenens Regel var grundet paa Birgittas Aabenbarelser[1]. Hvert Kloster skulde bestaa af 60 Nonner, 13 Prestmunke (fratres presbyteri), 4 Diakoner (fratres diaconi) og 8 Lægbrødre (fratres laici), der tjente udvendig. De 13 Prester forestillede Jesu 13 Apostle. Paulus medregnet, Diakonerne de 4 Kirkefædre Ambrosius, Augustin, Gregor og Hieronymus: disse i Forening med de 60 Nonner og 8 Converser udgjorde altsaa 72, Tallet paa Jesu første Disciple. Det hele Personale skulde altsaa saaledes være et levende Billede af Christi Apostle og Disciple, alle afhængige af Abbedissen, den hellige Moders Repræsentant. Nonnerne vare Klostrets egentlige Kjerne. Munkene vare der alene som nødvendige for hines aandelige Pleie og for at varetage Klostrets udvortes Anliggender. I alle Klosterkirker skulde være 13 Altere, et for hver Prestmunk; som synligt Tegn paa Søstrenes Forrang skulde disses Chor eller Plads i Kirken være ovenover Brødrenes. Disse skulde atter modtage Alt af hine: Mad, Klæder, Penge og andre personlige Fornødenheder. Huusholdningen var fælles under Overtilsyn af Abbedissen, der hver Allehelgensdag skulde opgjøre Klostrets Regnskaber for Aaret, beregne næste Aars Udgifter, og Dagen efter uddele Overskuddet til de Fattige, hvorimod Klostret skulde være fritaget for al Gjæstning. Herved haabede Birgitta at have gaaet en gylden Middelvei mellem Herreklostrenes Overflod og Tiggermunkenes uoverholdelige Armod. Enhver Nonne maatte, saalænge Klostret endnu ei havde tilstrækkelig Indtægt, ved Optagelsen betale en Indskudssum, tilstrækkelig til eet Aars Underhold, da hendes Fornødenheder ei vare medtagne i Beregningen over Klostrets Udgifter for Aaret; Munkene synes derimod ikke at have betalt noget bestemt Indskud[2]. Intet Kloster maatte anlægges uden Pavens Samtykke.
- ↑ Regula St. Birgittæ findes paa Latin hos Hospinianus de Monachis libri VI. Genevæ 1569. fol. p. 506 ff. Paa Svensk er den trykt, foruden i Lindstrøms ovenfor nævnte Udg., i Rietz Script. Svec. medii ævi. III. 241 ff.
- ↑ I Vadstena-Reglor af 1451 bestemmes, at naar Nogen ofrer sin Søn eller Datter til Klostret, kan han ofre noget til Almisse, som ham tækkes, dog et Gods eller mente, „siden Klostret (Vadstena) er rundelig begavet med Gods“; – – men de som indgaa i Klostret, skulle ei komme med tomme Hænder. S. 75–76
