Hun skal være født 1304 paa Fædrenegaarden Finstad i Upland og blev 1344 Enke efter Ulf Gudmarsson (Hjorthufvud). Hun havde stedse været af et andægtigt og sværmerisk Sind, forlod 1346 Sverige, og drog med sine Sønner Carl og Birger til Rom. Hun havde nemlig allerede flere Gange havt Aabenbarelser af Frelseren selv[1] og tilsidst faaet Befaling at stifte en Munkeorden, der skulde bære hans Navn, og for hvilken han selv meddeelte hende Regelen i alle dens Enkeltheder; – han erklærede hende for sin Brud og paalagde hende adskillige Valfarter til Spanien, Neapel, Sicilien og endelig til det hellige Land, hvor hun besøgte alle de Steder, som ved Christus havde faaet Betydning. Hjemkommen derfra døde hun i Rom 23de Juli 1373[2]. Imidlertid havde hun med Held virket for Anlægget af et Kloster og for sin Ordens Confirmation, og 5te August 1369 (1370) tillod Pave Urban V, at et Kloster for 60 Nonner og 17 Munke byggedes i Vadstena[3], samt bekræftede tillige den af hende overrakte Regel (constitutiones regulares St. Birgittæ). For at fremme Arbeidet hjemme var Sønnen Birger 1347 vendt tilbage og i sit svenske Testamente af 1ste Mai 1346 havde Kong Magnus Erikssøn givet Vadstena Kongsgaards Tomt til Byggeplads og flere omliggende Gaarde til Klostrets Grundlæggelse[4]. I 1367 paalagde Kong Albrekt en Penning (denarius beatæ virginis) af hver Bonde i Landet, som Bidrag til Klo-
- ↑ De saakaldte revelationes St. Birgittæ, et Slags sibyllinske Bøger for Sverige, der siden bleve samlede, og efter megen Modstand bekræftede som kanoniske af Basel-Conciliet. To Brudstykker af hendes egen Haandskrift heraf har G. C. Klemming trykt i Brev til L. F. Rääf. Stockh. 1854. 4.
- ↑ Dette Aar angives saavel i Diar. Vadsten. som i et Brev fra Rom af 13de Novbr. 1373 angaaende Birgittas aandelige Virksomhed (Vadst. Brevbog fol. 28. b) og i en Indskrift i St. Birgittas Huus i Rom, hvor hun døde (Bjørnståls Briefe an Gjörwell II. 112). Det maa saaledes være urigtigt, naar hendes Død sættes til 1372 i Vita S. Birgittæ (Fornskr. Sälsk. Skr. II. p. XXI). Om Birgittas Levnet findes iøvrigt det paalidelige bedst samlet af Reuterdahl i Svenska Kyrkans Hist. II. 2. 519 ff., som jeg i denne Henseende væsentlig har fulgt.
- ↑ Vadstena ligger ved Vettern i Linkøpings Stift i Østergøtland, var forud en Kongsgaard, og fik senere Kjøbstads-Rettigheder.
- ↑ Bygningen maa være paabegyndt senere end Kongens Testament af 1ste Mai 1346, hvor han taler om det „Kloster Vadstena, vi og vore Arvinger skulle
besonders in Teutschland. Ulm 1766. 4., samt Birgittas Levnet i Vastovii Vitis aquilonia ed. Benzelius. Ups. 1708. 4. S. 91–107. Hovedsagelig efter Nettelbla er Ordenens Historie bearbeidet i Gesch. d. Mönchsorden II. 1–48. Hvad Helyot (IV. 29–46) har, er ubetydeligt og tildeels urigtigt.
