Alle de mange gjennem Tidernes Løb mislykkede Forsøg paa i Klosterlivet at gjengive Billedet af et i Sandhed gudeligt Levnet afskrækkede ikke fra nye Anstrengelser. Tvertimod ansporede paa den ene Side det religiøse Sværmeri, efterat det engang havde taget denne Retning, Aanden til at udfinde en Ordensregel, der kunde føre til Maalet, og understøttede paa den anden Side Romerhoffet deslige Forsøg fordi de vare saa umiskjendelig gavnlige for Hierarchiet i det Hele, og desuden i sit Væsen gave ligesom et anskueligt Billede af den katholske Kirkes Dogme om Retfærdiggjørelse gjennem enkelte Menneskers og selve Kirkens Overskud af gode Gjerninger. Hertil kom fremdeles, at Erfaring gjennem snart et Aartusinde havde viist, at Munkeordenerne, om de end forfeilede sit egentlige aandelige Øiemed, desto sikrere kunde gjøre Regning paa jordiske Fordele, og denne sidste Betragtning bragte en Skare af Mennesker, hvem Religionen forøvrigt lidet laa paa Hjerte, til at fremme de Planer, som de virkelig Gudfrygtiges blinde Iver udkastede til at danne et Samfund af Hellige paa Jorden. Dette var saaledes Tilfældet med Frelserens (St. Salvatoris) Orden efter Augustins Regel almindeligen kaldet Birgittiner-Ordenen efter Stifterinden den hellige Birgitta, en af de ædleste Sværmerinder, som Kirkehistorien kjender. Da denne Munkeorden er den eneste, som har sit Udspring fra Norden, ville vi noget udførligere omtale den[1].
Birgitta eller Britta var Datter af Uplands Lagmand Birger Persson til Finstad (af Mohammar-Ætten) og Ingeborg Bengtsdatter til Ulfåsa (af Folkunga-Ætten), og nedstammede saaledes baade paa Fædrene- og Mødrene-Side fra Sveriges og Gautlands berømteste Slægter.
- ↑ Til dens Historie haves i Sverige en rig haandskreven Literatur, især paa Upsalas Bibliothek, men den er desværre endnu lidet benyttet, og end mindre er trykt. Til de utrykte her benyttede Kilder hører en Brevbog fra Vadstena, nedskreven især mellem 1410 og 1450, og indeholdende blandt Andet en rig Samling af Pavebreve. Den findes paa det kgl. Bibliothek i Stockholm (A. 26). Blandt de trykte Hjælpemidler hører Diarium Vadstenense, udg. m. Anm. af Erkebiskop E. Benzelius. Upsala 1721. 4to, hvorefter det atter er optrykt i Scriptores Rer. Svecic. I. i. 99–229. Diariet anføres her stedse efter den førstnævnte Udgave. Af Vigtighed er fremdeles: Vadstena Kloster-Reglor, udg. af C. F. Lindstrøm, blandt Svenska Fornskr. Sälsk. Skrift. II. Stockh. 1845. 8., der have foranlediget mange væsentlige Forbedringer og Tillæg til min ældre Fremstilling af Ordenens Historie; Nettelbla Vorlaufige Nachricht v. d. Klöstern d. heiligen Birgitta außerhalb Schweden,
