Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/60

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
52
Første Afsnit.

ei Underviisningen skulde afbrydes. De Unge øvedes her blandt andet i Prædikener paa Modersmaalet, og maatte først efter bestaaet. Prøve prædike offentligt[1]. Provindsen Dacia havde desuden i Fællesskab sit studium generale i Skeninge i Østergøtland, hvorhen Provindsens dygtigste Elever søgte[2].

I Norge kaldtes Dominikanerne i ældre Tider Predikarar; først efter Unionen blev det danske Navn Sortebrødre eller Svartebrødre efterhaanden almindeligt. I de første 50 Aar efter deres Ankomst nøde de stor og som det synes velfortjent Anseelse; men det gik med denne Orden som med de øvrige. Folkegunsten gjorde dem rige, Rigdommen lade og usædelige; Ordenstugtens Forfald berøvede dem den let erhvervede Yndest og bragte Undergangen over dem. Paa Reformationstiden gjorde deres Provindsialminister, Broder Robert fra Nidaros, Forsøg paa at modarbeide Gustaf Vasas reformatoriske Skridt i Sverige, i hvilken Anledning han opholdt sig i Vesteraas og andre svenske Klostre af sin Orden; men forbitret herover gav Kongen Ordre til at jage Broder Robert og de øvrige norske Dominikanere over Grændsen[3].

I den første Udgave af dette Skrift er et eget Kapittel indrømmet en Undersøgelse om de norske Tiggerklostres Lokalnavne. Efterat Enkelthederne saaledes engang ere offentliggjorte, bliver det her kun fornødent at anføre Udbyttet af Undersøgelsen. Foruden at Tiggermunkene eller deres Klostre i Norge benævnedes efter Ordenen (Predíkara-lifnaðr, domus fratrum minorum o. desl.) eller efter Helgenen, Klostret var viet (f. Ex. Olafsklostret) eller efter Dragten (Sortebrødre, Graabrødre), fik de desuden stundom, især i daglig Tale, Navn efter deres gjensidige Beliggenhed i samme By. Saaledes kaldes Dominikaner-Klostret i Oslo oftere: upp til brœðra, i Bergen út til brœðra; Minoritterne i Oslo derimod: austr at brœðra eller austr á Lykkium, og i Bergen: ínn til brœðra. Paa Dominikanerne i Nidaros have vi ei fundet noget saadant Navn, men Minoritterne i denne Stad have uden Tvivl hedt: niðr at brœðra. I de Byer, hvor der ikke fandtes mere end eet Tiggerkloster, forekomme slige Lokalnavne ikke.

  1. Statut paa Provindsial-Kapitlet i Lund 1254. Stephens anf. St. S. 6.
  2. Pontoppidan, Gesta et Vestig. Danm. ext. Daniam 381. Müller Kirchengesch. II. 969.
  3. Thyselius Handlingar etc. I. 5. ff.