Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/58

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
50
Første Afsnit.

Til at dække de med disse Møder og andre Fællessager forbundne Udgifter maatte hvert af Daciens Klostre aarlig tilskyde mindst 4 Mark Sølv[1].

Endnu før Franciskanerne bleve Prædikebrødrene kjendte i de nordiske Lande. En Dansk, Salomon fra Aarhuus, havde i 1220 stiftet personligt Bekjendtskab med Dominikus, var bleven optagen i Ordenen og strax afsendt for at prædike i sit eget Fædreneland. Men da han fra Flandern søveis vilde drage hjem, drev Storm ham Nord paa Norge, og efter at have udstaaet stor Livsfare, kom han endelig i Land i Nidaros[2]. Her blev saaledes tilfældigviis den nye Orden først bekjendt; thi der kan ei være Tvivl om, ligesom det og bestyrkes af senere Efterretninger[3], at han strax med Begeistring har taget fat paa sit Prædike-Embede paa det første Sted, han naaede, hvor hans Tale kunde blive forstaaet. Hans Ophold her blev dog kun kort, da han snart, understøttet af Skule Jarl, ilede over Land hjem til Danmark og Aaret efter (1222) stiftede det første Dominikanerkloster i Lund[4]. Dog har hans Fremtræden i Norge baaret Frugter for Ordenen; thi man kan vist med Grund betragte denne Salomon som den middelbare eller umiddelbare Stifter af de 3 Prædikebrødre-Klostre, i Nidaros, Bergen og Oslo, der omtrent paa een Tid, henimod 1240 forekommet fuld Flor med Brødre, færdige Bygninger (predikaragarðr) m. m., hvilket forudsætter, at de da allerede i nogen Tid have været til. Ogsaa i Hammer var et Dominikaner-Kloster, men som kun omtales en eneste Gang og det henimod Reformationen, og det er derfor uvist, om det er nogenlunde samtidigt med de øvrige norske Klostre af denne Orden, skjønt det er ganske rimeligt[5]. I Norges femte Biskopsstad Stavanger synes derimod Dominikanerne ligesaalidt som Franciskanerne at have havt noget Kloster.

    man har Brudstykker af Forhandlingerne naa Dacias Provindsial-Møde 1252 i Odense, 1253 i Ribe (?), 1254 i Lund, et Aar mellem 1275 og 1280 paa uvist Sted, og 1291 i Vesteraas (jfr. Dipl. Svecan. No. 1051). Udenfor disse heldigviis ved Hr. Stephens’s Omhu reddede Brudstykker har man saare liden Kundskab om, at Provindsial-Møder ere holdte af Dominikanerne i Norden; f. Ex. 1305 i Skeninge (Dipl. Svecan. No. 1478).

  1. Stephens S. 2.
  2. Script. rer. Dan. V. 500 ff.
  3. Jfr. Prædikebrødrenes Historie i Nidaros.
  4. Daugaard S. 143.
  5. Peter, der blev Biskop i Hammer 1252 og fuldendte Domkirkens Bygning