gang som Corporation have nogen Eiendom; selv ikke det Huus[1], hvori de bo, maa de kalde deres. Som Fremmede i denne Verden skulle de tjene Herren i Armod og Elendighed, samt trøstigen tigge[2]. 7) Pønitents paalægges af Provinsialen. 8) Alte Brødre skulle have en Generalminister, hvem ubetinget Lydighed skyldes, medens han skylder Paven samme Pligt, og forøvrigt skal han være den hele Ordens Tjener (minister). Hvert tredie Aar skal en saadan vælges af samtlige til Generalkapittel forsamlede Provinsialministre og Kustoder, der igjen, naar de ville, kunne holde Kapittel i deres Provinds eller Kustodie[3]. 9) Retten til at prædike afhænger af Biskoppens Tilladelse og en udstaaet Examen hos Ministeren; Prædikenen skal være opbyggelig, anstændig og kort[4]. Regelens 3 sidste Kapitler angaa Pønitentser og Straffe, Forbud mod Omgang med det andet Kjøn, Missioner til de Vantro, m. v.
Den virksomme Hjælp, Franciskanerne allerede fra Ordenens første Dage af ydede Paverne i Gjennemførelsen af deres hierarkiske Planer, belønnedes med Privilegier af omfattende og høist forskjellig Art. Deels angik de Lettelser i Ordensregelens strenge Forbud mod Eiendom, og en udvidet Fortolkning af de aandelige Venners Benyttelse var hertil den bedste Hjælp[5]; deels gik de ud paa at begunstige Ordenens Udbredelse ved Dispensationer fra Regnens 2det Kapittel, i den Grad at Clemens IV og Eugen IV endog fritoge de groveste Ugjerningsmænd fra Vandsstraf, naar de bleve Minoritter[6]; deels opmuntredes paa forskjellig Maade til Gavmildhed mod Ordenen, idet Biskopperne forbødes at lægge Hin-
- ↑ Huus, domus, er det stadige Navn paa Minoritterklostrene. Ei engang Navnet Kloster vilde Franciscus have fælles med de rige Munke.
- ↑ Vadant pro elemosyna confidenter.
- ↑ Hver Provinds var nemlig deelt i flere Custodier, under hvis Formand (custos) de enkelte Minoritterhuse og disses Forstandere, der kaldtes Gardianer, stode.
- ↑ Denne sidste Fordring til en Prædiken udledede Franciscus af Rom. 9. 28, hvor han, som hele den occidentalske Kirke, fulgte Vulgata bogstavelig: „verbum abbreviatum fecit dominus super terram.“ Hans Bibelfortolkning var i det Hele naiv. Saaledes tog han Brødrenes Navn af Jesu Ord (efter Vulg.): quod uni ex minoribus meis fecistis, mihi fecistis, hvilket med stort Held udlagdes som en Spaadom af Frelseren om denne Orden. (Gesch. der Mönchsorden II. 258. III. 236. 237. Om Franciskaner-Regelen i det Hele: III. 227–316.)
- ↑ Gesch. d. Mönchsorden V. 9 ff.
- ↑ Sammest. VII. 128–130.
