Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
42
Første Afsnit.

get fra alle Synder, og udstraktes snart til alle. Minoritterklostre, hvem den i Tidens Løb indbragte uhørte Summer.

Antallet af Franciscus’s Tilhængere var imidlertid daglig tiltaget med forbausende Hurtighed, og de udbredte sig saa rask over Italien og de tilgrændsende Lande, at da han i 1219, altsaa førend Ordenen endnu formelig var antagen, holdt det første Generalkapittel i Portiuncula, samledes 5000 Tiggermunke om ham som Afsendinger fra de forskjellige Klostre, uden at Franciskus havde draget ringeste Omsorg for denne Mængdes Underholdning. Igjennem hele det 13de Aarhundrede tiltog Franciskanernes Antal, saa at man tilsidst regnede 7000 Klostre af denne Orden. De fandtes næsten i hver By. Ordenens skrevne Regel, der er noget forskjellig fra den første, er given 1223 og udgjør 12 Kapitler af følgende væsentlige Indhold: 1) Brødrene skulle som Tegn paa deres Ydmyghed kaldes „mindre Brødre“ (fratres minores, Minoritter); blind Lydighed, streng Kyskhed og Armod i egentligste Forstand ere Hovedpligterne. 2) Hvo der vil optages i Ordenen, skal føres til Provinsialministeren, for at prøves i den katholske Tro, og naar Intet er til Hinder, skal denne sige til ham: „Gaa hen, sælg Alt hvad du eier, og giv de Fattige.“ Ingen Broder maa forlade Ordenen. Dragten skal være en askegraa Kutte, hvoraf Navnet Graabrødre i Danmark og senere i Norge[1], en Strikke om Livet, et Par korte Buxer og Træklodser under Fødderne. Alle Minoritter vare saaledes oprindelig Barfodmunke (Nudipedes), men dette formildedes senere. Naar Klædningen gaar itu, skal den bødes med Sækkestrie og gamle Klude. 3) Gudstjenesten skal forrettes efter den romerske Lithurgi. Alle Fredage, Tiden fra Olllehelgens til Juul samt fra Fastelavn til Paaske holdes streng Faste. 4) Ingen Broder maa modtage Mynt eller Penge. De Syges Pleie og Brødrenes Beklædning skal besørges af Ministeren eller Kustoden ved de aandelige Venner (amici spirituales)[2]. 5) Enhver, som kan, skal arbeide, og i Betaling derfor tage Levnetsmidler o. desl., kun ikke Mynt. 6) Brødrene skulle ikke en-

  1. Saalænge vort Oldsprog var i Brug betegnede grámúnkr en Cistercienser (ovenfor S. 32). Den islandske Benævnelse förumúnkr (Tiggermunk) findes ikke brugt i Norge. I norske ældre Breve kaldes Minoritterne for det Meste berfœttabrœdr (Barfodbrødre).
  2. Disse bleve i Tidernes Løb meget fordeelagtige, idet alle Pengesager og Handelsaffærer gik igjennem dem, og Regelen saaledes blev omgaaet Gesch. d. Mönchsorden III. 233.