dringer i Veien derfor, idet Brødrene tillodes at tage Betaling under Navn af Gaver for Gravsted i deres Kirker eller Begravning i deres Ordensdragt; fremdeles at tage Alt – endog Penge, som skjenkedes ved Testamente[1]. Desuden formindskede Paverne Minoritternes Udgifter ved forskjellige Buller, der gik ud paa deres Eiendommes Exemtion eller Frihed for alle Geistligheden ellers paalagte Afgifter. Tiender o. s. v., først til Staten, siden til den romerske Curie og Kirken, først kun for Huus og Have, siden for alle Eiendomme, Klostret besad, eller ved Forpagtere, Leilændinger o. s. v. havde Raadighed over. Af endnu mere gjennemgribende Følger vare de Privilegier, som gaves Ordenen paa Sognepresternes Bekostning, saasom fri Prædikeret selv mod Biskoppens Villie og under Interdikt, tvertimod Regelens 9de Kapittel, uindskrænket Rettighed til at høre Skriftemaal[2], Ret til at have sin egen Conservator eller overordentlige Dommer og Forsvarer m. v. Hertil kom endvidere den Skare af Afladsbuller, der udstedtes for Ordenen, hvilke inddeeltes i Aflad for Brødrene og Aflad for Andre til Brødrenes Bedste, f. Ex. for dem, der besøgte en eller anden Minoritter-Kirke, eller helligholdt St. Franciscus’s Fest[3]. De afgive sørgelige Vidnesbyrd om Vankundighed, Overtro og lav Vindesyge paa en lettroende Almues Bekostning. Tilsidst deelagtiggjordes Ordenen i alle andre Ordeners Rettigheder, og saaledes var da Privilegiernes Maal saa fuldt, det kunde blive, – og Stifterens fromme Planer aldeles tilintetgjorte.
Det var dog ikke paa een Gang at alle disse Naadesbeviisninger ovenfra vældede ud over Minoritterne. Det var efterhaanden, som Paverne mærkede deres deres overordentlige, stedse stigende Indflydelse paa Menigmand, ja endog paa Geistlighed, Fyrster og Konger, at de saaledes stræbte at knytte dem fastere og fastere til flg. Disse fattige Tiggere bleve
- ↑ Til at modtage Gaverne og anvende dem til Brødrenes Bedste, til Kjøb og Salg m. v. benyttedes en aandelig Ven – Klostrets Syndikus eller Prokurator, hvorved man undgik at støde an mod Regelens Bogstav, idet Brødrene selv jo Intet eiede og Intet rørte. De nøde alle en Eiers Fordele, ingen af hans Bekymringer. Gesch. d. Mönchsorden V. 118 ff.
- ↑ Sammesteds VII. 135 ff. Ved Bulle af 2den April 1304 paalagde Benedikt XI Biskopperne af Roeskilde, Linkøping og Stavanger med apostolisk Magt at forsvare Minoritterne og Dominikanerne mod Enhver, som i de 3 Riger vovede at hindre den frie Prædikeret og Skriftemaal, der vilde aftvinge dem Afgift til Domkirken eller desl. Barth. D. 79–81.
- ↑ Sammesteds V. 124. VII. 137–141. I Pontoppidans Annaler I. 507–517 findes Clemens IV’s Indulgenser af 1268 trykte.
