nefjeld, men efter den korte Beretning, som Ødman giver, er det langt større Grund til at antage disse Alderdomslevninger for at være af samme Art som de mange saakaldte Forskandsninger, der paa forskjellige Steder i Norge findes oppe paa Fjeldene[1]. Klostre, Hospitier, Gilder eller lignende Indretninger bleve derimod visselig aldrig anlagte paa slige Steder.
S. 17 L. 18. Selje Kloster er dog maaske yngre. jfr. S. 345.
– 39. L. 24. af Wulfs Dissertats (under J. H. Schrøder) De ordine Cruciferorum s. Teutonicorum eiusque in Suecia possessionibus. (Upsala 1845. 8.) sees, at den tydske Orden har eiet betydelige Besiddelser i Sverige.
– 45. L. 19. før, læs: kort efter. jfr. S. 329. 339.
– 46. L. 6. Provindsen Dacias Franciskaner-Formand kaldtes Vicarius indtil 1517, da han fik Tittel Minister. Script. Rer. Dan. V. 527. Knudsen om Graabr. Udjagelse S. 88.
– 49. Anm. 2. Uden Tvivl var Ordenens Provindsial ogsaa bosat i Norge 1241. Dipl. Norv. I. No. 25.
– 68 Lin. 2 nedenfra i Ferien udgaar: Stavanger; jfr. S. 45 og 391 No. 3.
– 73. I Kalls Haandskr. No. 223 p. kgl. Bibl. i Kbhvn findes nyere Oversættelser af 6 kongelige Værnbreve for Salekarlen paa Drivstuen, som i disse kaldes Salestuen, Neste Stuen, Nedrestuen paa Dovrefjeld og Tarfuestuen. Brevene ere af Magnus Eirikssøn, Haakon Magnussøn og Christiern I, og „forekom“ Kong Frederik IV paa hans Reise over Fjeldet i Aug. 1704. Hvor Originalerne nu findes, er ubekjendt. I en Underretning fra Fogden anføres det Inventarium, som tilhørte Drivstuen og „findes lagt til den Anno 1270 af Kong Magnus Haakonssøn“. (Meddeelt af N. Nicolaysen).
– 79. L. 12. Det her opgivne Antal af svenske .Klostre er taget af Wieselgrens Disputats. Den paalidelige Anjou kjender imidlertid kun 46 sikre Klostre i Sverige og Finland, de senere tagne norske og danske Landskaber fraregnede.
– 113. S. 7. Aarmanden forekommer i Dipl. Norv. II. No. 151. under Navn af landskyllda múnkrinn.
– 114. nederst. Paverne Alexander IV og Urban IV overdroge Korstogs-Prædi-
- ↑ Ødman S. 195. Holmberg II. 223 omtaler Ruinen paa Borgaren, som han ligeledes antager for en Befæstning. Han, selv en Thjørnbo, har Intet om Klostersagn her.
