ken i Norge til Prædikebrødrene, men da deres Provindsial var en Udlænding,
fik Kong Haakon 1261 Tilsynet hermed overdraget til Erkebiskoppen af Nidaros.
Dipl. Norv. I. No. 54. 56. 57. Keysers Norske Kirkes Historie I. 434.
S. 119. L. 3 nedenfra i Texten. Abbed Sigurd af Selje blev 1238 af Erkebiskoppen valgt til Biskop i Skalholt og Botolf Munk i Helgeseter til Biskop i Hole.
– 126. L. 20. Efter „Norge“ tilføies: hvorfor ogsaa Antallet i 1496 nedsattes til 32; jfr. S. 307.
– 127. Til Anm. 1. føies: Ligesaa findes i 1ste Udg. af dette Skrift S. 225 en Grundtegning af Halsnø.
– 140 kan mærkes, at Optegneren af Mariu Sögur (Haandskr. No. 11. 4to p. kgl. Bibl. i Stockholm beretter, at han har nedtegnet nogle af de deri anførte Jærtegn efter Anmodning af Abbeden i Lyse og hans Brødre.
– 143. L. 22. „hvor han siden blev Abbed“ udgaar; jfr. S. 410.
– 197. Anm. 7. tilføies: jfr. og P. Claussøns Norges Beskr. S. 94–95.
– 198. L. 6 tilføies: ligesaa nedenfor Kvernes Kirke paa Nordmøre paa et Sted, som endnu i Schønings Tid kaldtes Gildevold.
– 198. Anm. 4. Den omtalte Gilde-Skik er af 1544, trykt i Overs. af Christian IIIs Historie II. 381, og viser, at der har været ei Gilde i hvert Fylke.
– 206. Anm. 5. Slutningen udgaar, da Klemet aabenbart ikke var Klostermand.
– 213. Til Citaterne i Anm. 2. bør føies: P. Claussøns Norg. Beskr. S. 89.
– – L. 12. Ganske øde har Holms Kloster maaske dog ikke ligget; thi i Brev af 4de Febr. (1536) fra Throndhjem til Eske Bildes Frue Sofia Krumedike, som da var hos sin paa Tuterøen fangne Mand, melder Hans v. Holte, at to af hendes Tjenere have af Erkebiskoppen faaet Kvarteer (ere beskikkede hos) Abbeden Hjelm (Brev i Saml. t. Danske Adels Hist. fasc. 7. kgl. Bibl. i Kbhvn.) Maaske har Abbeden dog da havt Bolig i Byen.
– 218. L. 21. 16** læs 1617; (Christen Thomessøn Sehested (1617–1627); Henrik Wind fra 1627. (Spørgetegnene ved 1648 udgaa.)
– 221. L. 3 tilføies: Botolf Munk i Helgeseter blev i 1238 af Erkebiskoppen valgt til Biskop i Hole paa Island (Keysers Kirkehist. I. 407.)
– 238. L. 18–20 og 24 ff. Sagaens Udtryk om Abbed Sigurd er misforstaaet. Meningen er, at Kongen ansaa ham uskikket til Erkebiskop, blandt andet fordi han alt var afsat (appellaðr) fra det Embede, han før havde havt, nemlig som Abbed i Tautra, i hvilken Anledning han nu var udenlands.
– 245. Anm. 1 i Enden tilføies. Ifølge Pontoppidans Annal I. 367 døde Abbed Matthias (af Tuterø) kort efter Reformationen.
– 248. L. 8. Da Peter var Skules uægte Søn, havde han ingen Odelsarveret, hvorfor den derfra hentede Grund bortfalder, medens Stiftelsesaaret 1226 derved bliver saa meget rimeligere.
– 253. L. 15 ff. De Adelsmænd, der i Christian den 4des sidste Tid vare forlenede med Reins Klosters Gods vare: Steen Villumssøn 1628–1640, Iver Prip paa Livstid (1640–1645), Melchior Oldeland (1645–1646) o. s. fr. Derimod var paa samme Tid Reins Klosters Tiender, som Steen Villumssøn havde tiltaget sig, i 1639 frataget ham, og nu som forhen lagt under Throndhjems Gaard, hvis Lensherrer Olaf Parsberg, Frederik Urne og Eftermænd havde dem. Herved bortfalde Uovereensstemmelserne, og Anm. 2. kan følgelig udgaa.
– 266. L. 16 tilføies: I 1291 fik han Befaling af Paven i Forening med en Kan-
