var der, som ovenfor S. 400 er viist, et Hellig-Legems Gilde, ligesom et Alter i Domkirken af samme Navn, medens et Kloster neppe nogensinde er benævnt saaledes. Selve Ruinen, som den af Wilse er aftegnet, (den er nu ganske forsvunden og Hovedbygningen opført derover), ligner og i mærkelig Grad Steenhuset paa Gran (ovenfor S. 394), den ligger ligesom dette nær ved den gamle Fylkeskirke, og har efter al Rimelighed havt samme Bestemmelse, den vi forøvrigt maa overlade senere Tider med større Sikkerhed at udfinde[1].
11. Rakkestad Kloster og Hospital, 3 Mile Nord for Svinesund, 2 Mile ret Syd fra Langseter, Miil fra Sarpsborg, omtales ligeledes af Mørch, og det er al Grund til at antage, at der her har været et Hospits i den Pilegrimsvei, der søndenfra over Langseter, Skea, Nannestad og Eidsvold førte til Hammer og Nidaros. For en Deel Aar siden stod nemlig endnu her en ældgammel Tømmerbygning med tømrede Senge langs Væggene, altsaa af samme Indretning, som det S. 395 omtalte Hospits paa Grytting i Fron[2].
12. Skjærs Kloster i Bahuuslen kjendes kun af Ødmans Beretning, at der paa Gaarden Skjær, ikke langt fra Kongsgaarden Vettaland i Sked Sogn nordligst i Landskabet, endnu i hans Tid (1740) saaes Levninger af et Kloster, ligesom man endnu finder Spor af Teglsteensmure der. Imidlertid er dette langtfra nok til at bevise et Klosters Tilværelse, medens Beliggenheden atter her, i Nærheden af en anseet Kongsgaard og midt i den alfare Vei, hentyder til et Hospits. Gaarden Skær nævnes oftere i Øysteins Register, men uden Vink om nogen særegen Stiftelse her; noget af Gaarden tilhørte Sked Kirke, meden Resten sees at have været Odelsgods[3].
13. Ogsaa paa Øen Thjørn har man troet at kunne paavise Klostre paa ikke mindre end 3 Steder. Dette støtter man til Spor af Mure oppe paa 3 Bjergkoller, Svalebjerget, Borgaren og Ka-
- ↑ De Ornamentstene af Tegl, som Wilse har beskrevet (Spydeb. Beskriv. anf. St.) ligne de i Hovedøens Klosterruiner forefundne Muurstene af Kløverbladform, hvormed Klostrets Døre ved Ombygningen i 15de Aarhundrede ere blevne forsynede.
- ↑ Mørch vil have fundet, at dette Hospital skyldte en Markebol til Thom Kirke, som Thord Jonssøn gav for sin Broder 1387. Men denne Notits synes mistænkelig og grunder sig vist paa en Misforstaaelse.
- ↑ Meursius Beskrifv. p. 365. Holmberg Bohusl. Beskr. II. 101 omtaler det ligeledes, men tvivlende. Øyst. Reg fol. 178. 179. Hospitiet maa have ligget paa Kirkens Deel af Gaarden.
