mere herefter at staa til Troende i nogen Maade. Atter i 1620 gjordes Paastand paa, at Eierne skulde have Kirkegodset forbrudt, fordi de ei havde holdt Kirken ved Magt, saa der ei var holdt Messe der i mange Aar; men denne Sag afvistes, indtil den forrige Dom af 1592 blev underkjendt[1]. Da hiin Dom er støttet til den urigtige Forudsætning, at Thenols Kirke ikke findes i den røde Bog, beviser den vel ikke, at Kirken oprindelig har været Odelsgods, altsaa en Høgendes-Kirke, men selve Vidneprovet og de irettelagte Breve gjøre dette rimeligt, ligesom Dommen viser, at der i 1592 ikke var nogetsomhelst Sagn om noget Kloster paa dette Sted; og da Henrik Sletner opregner sin Slægt og dens Forhold til Tenols Kirke ligetil 1440, er det utroligt, at noget Kloster kan have været her. Den Grundvold af et muret Huus 20 Skridt nordenfor Kirken, som Wilse antager for Klostret[2], maa derfor snarere være Presteboligen. – Om der paa den nærliggende Gaard Thorkelsrud har været et Hospits eller deslige, maa staa derhen, da man ingen anden Hjemmel har for nogen særegen Bygning der, end at Mørch omtaler Spor af Grundmure, i hvilke et Fruentimmer-Beenrad skal være fundet[3]. – Paa den store Gaard Lekum (før Lekvam), strax nordvest for Edsbergs Hovedkirke, har der i ethvert Tilfælde været en eller anden gammel Stiftelse. I 1774 fandt man nemlig[4] her Murene af en Bygning, 30 Alen lang, 15 Alen bred og Muren 1 Alen tyk, af store velbrændte Muursteen paa Graasteens Grundvold, med Hjørnerne og Aabningerne af Vægsteen. Wilses og Mørchs Beretning, at Gaarden har Navn af et Hellig-Legems Kloster (monasterium corporis Christi) støtter sig hverken til Sagn eller til skriftlig Optegnelse, men alene til hiin Bygning, der dog snarere har været et Hospitium eller en Gildestue, end et Kloster. Mørchs Tillæg, at Klostret her var af Bernhardinerordenen, maa være urigtig; thi et Klostret af denne Orden maatte forekomme i Breve fra Middelalderen. Men dersom Navnet „hellig Legems“ Kloster mod Formodning støtter sig paa andet end en i sproglig Henseende forkastelig Etymologi af Gaardens nuværende Navn, saa antyder dette et Gilde, og ikke et Kloster; thi i Oslo
- ↑ En bekræftet Afskrift af 1716 i Rigsarchivet.
- ↑ Beskrivelse af Edsbergs Præstegjeld, i Topogr. Journal II. 46.
- ↑ Wilse (anf. St. S. 60–61) har intet herom.
- ↑ Wilses Spydebergs Beskr. S. 543–544, samt kobberstukken Grundtegning af Bygningen Pl. 1 No. 8. Edsbergs Beskriv. 46–47. Kraft Norges Beskr. I. 103. (2den Udg. I. 58.)
