Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/498

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
490
Fjerde Afsnit. Oslo.

Mørch, at der fra samme skal have gaaet en Løngang til Raade Kirke: Skjønt her kan have været et Klosterhospits under Værne, midtveis mellem dette Kloster og Sarpsborg, gives der dog forøvrigt Intet, som stadfæster en saadan Formodning Med Hensyn til Helene haves dog nogle Oplysningen Wilse har ikke vidst noget om Helene Kloster[1], men Mørch omtaler det som et Filialkloster. Af Øysteins Register fol. 97. b seer man, at Helene Kirke har eiet Jordegods og havt særskilt Prest. Dens Omtale i denne Jordebog beviser, at den har hørt under Oslo Biskops Myndighed, hvilket og sees af en Dom af 1401 mellem Thorgeir Thorgeirssøn, Kannik i Oslo „paa Helenes Kirkes Vegne“, og Eilif Tholfssøn, som fradømtes en Deel af Gaarden Rævaug, da Thorgeir bevidste baade af gamle og nye Registre, at Gaarden havde ligget til Kirkens Bygning[2]. Den har været og er endnu en Gave- og Lovekirke, som hovedsagelig vedligeholdes ved milde Gaver, og hvortil endnu i de senere Aar Løfter gjøres i Sygdom og Nød. Det er muligt, at her kan have været et Hospits under Oslo Kapittel, skjønt Kirken dertil ligger vel meget af Veien; men rimeligere er det, at en virksom Kilde eller lignende har foranlediget Valfarter hid, for hvis Skyld Kirken er bygget og Prest derved ansat. Valfarterne ophørte ikke med den ufuldførte Reformation, og da Kirken fremdeles havde Søgning og ved Almuens Gaver holdtes vedlige, blev den ikke som andre Kapeller sløifet, men gik over til Sognekirke for Stiftets mindste Sogn[3].

10. Paa Glommens Østside nævnes af Wilse og Mørch 5 Klostre. Nordligst af disse er Langseter Johannitter-Hospital[4] i Thrøgstad,

  1. Beskrivelse over Spydebergs Præstegjeld S. 508. „Heli eller Helene Kirke er en Lovekirke af Træ. Anledning til saadant Løfte veed Ingen.“ – Han var selv, som bekjendt, Prest paa Stedet.
  2. Dipl. Arn. Magn. fasc. 39 No. 1.
  3. I Pontoppid. Annaler III. 409 berettes, at „det norske Kloster Helene Kirke“ i 1567 forlenedes til Bjørn Kaas. Denne danske Rigsraad sendtes i dette Aar til Norge og ledede Krigsforetagenderne der, men vi kan ikke finde, at han har havt eller i d. A. faaet noget Len i Norge. Men dersom her ikke menes Allehelgens Klosters Gods i Lund, der stundom kaldes Helene Kirke, vilde denne Forlening styrke Formodningen om, at Helene i Spydederg har været mere end et almindeligt Kapel.
  4. Ifølge Mørchs Angivelse. Wilse i Spydebergs Beskrivelse S. 343 omtaler en Bygning paa Langeseter, „saa gammel, at man regner den fra Jutulernes Tid,“ to Stokverk høi, Vægstokkerne sammenlagte med Vadmel istedetfor Mose, og Kjælderen af usædvanlig tyk og høi Graasteenemnur.