Venstøb, skal have været Kloster i ældre Dage. Ingen Deel af denne Gaard sees at have tilhørt Gimsø; følgelig har neppe noget Hospits under dette Kloster ligget her. Derimod hørte i det Mindste en Deel af Venstøb til Gerpens Prestebord, og det er derfor muligt, at Oslo Domkapittel, af hvis Midte Provsten i Gerpens Provsti stedse valgtes, her kan have underholdt et Hospits, da der ved Stien blev et nødvendigt Hvilepunkt for Pilegrime fra Østlandet, der ad den sædvanlige Vei gjennem Vestfjeldene droge til Bergen. – Dette Hospits laa i saa Fald i en Dagsreises Afstand fra Nanset (Nönnusetr, Nannas eller Nonnernes Sæde?) ved Laurvig, hvor ligeledes et dunkelt, maaske af Navnet opstaaet Klostersagn findes, og hvorfra man har korte Miil til Tønsberg med dets Klostre og Hospitaler.
8. Man har hidtil paa Müllers Autoritet (Beskr. over Tønsberg S. 33–34) antaget, at Olafsklostret i Tønsberg laa paa Gaarden Teige paa Nøterøen ligeoverfor Tønsberg, uden at mærke, at han i Beviset herfor modsiger sig selv. Til hvad ovenfor S. 447 er anført om, at Olafsklostret laa i selve Byen ved Bryggerne, skulle vi her føie, at Gaarden Teige i Middelalderen tilhørte Oslo Biskopper, som der oftere opholdt sig under Visitatser paa Vestfold, hvorfor den almindelig kaldes Teige Bispegaard, som stod under Opsyn af en Raadsmand, og da Biskop Anders Muus af Oslo havde nedlagt denne Værdighed, mod at beholde Indtægterne af en Deel af Stiftet, opholdt han sig her, og skrev sig episcopus Tegensis (Biskop paa Teige)[1].
9. I Borgesyssel omtales Klostre paa mange Steder, men saavidt jeg kan finde, har man ikke kjendt nogen af dem, førend J. N. Wilse sidst i forrige Aarhundrede nævner dem i sine Topografier over Spydeberg og Eidsberg. Imidlertid synes deels Sædernes Beliggenhed, deels Levninger af Bygninger m. v. at gjøre det sandsynligt, at idetmindste nogle af dem maa ansees som Hospitier eller Filialklostre. – Paa Vestsiden af Glommen omtales Klostre ved Helene (Helin, Heli) Kirke i Spydeberg, paa Gaarden Borge tæt ved Raade Kirke, og ved Onsø Kirke. Om det sidste har jeg Intet kunde finde[2]; om Borge fortæller
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 58 No. 3, 75 No. 1. 14., 79 No. 6. o. fl. St. Münch. Dipl. No. 3184. 3172. 1601. Dipl. Norv. I. No. 558. 593. II. No. 44. III. No. 409. 419. 506.
- ↑ Maaske støtter det sig ligesom Pontoppidans Stummekloster (for Nunnekloster) i Oslo, alene til en Skriv- eller Trykfeil hos Gebhardi, som l Norges Historie I. S. XLVI opfører Onsø Kloster istedetfor Onsø Len eller Skibrede.
