i Sognet af samme Navn, samtlige paa Romerike 1–2 Dagsreiser fra Oslo, opføres ligeledes af Mørch som Filialklostre; men kun om det sidstnævnte gives nogen Underretning, og selv denne er ikke ganske sikker. I Registr. af 1622 nævnes nemlig ved 1351 en Gave af 3 Markebol i Gaarden Enger i Nannestad til Nannestads Kloster, hvilket vi dog efter det S. 76 Anførte ligesom Asak og Skea[1] antage for Hospitier, da de dertil ligge saa høist beleiligt paa Veien til Nidaros. Men naar Mørch omtaler et Skjøde af 21de Juni 1575, hvori „Skeas Kloster i Skedsmo“ nævnes, saa er dette uden Tvivl en Forvexling af hvad ovenfor S. 461 er meldt om Skiens Klostergaard[2].
7. Paa en liden Holme i Ekernvandet under Gaarden Hesthammer i Hof paa Vestfold beretter Strøm (Egers Beskrivelse 76), at der skal have været et Kloster; men Stedets afsides Beliggenhed gjør det lidet sandsynligt, at her har været noget Hospits, og da der ikke kan være Tale om noget selvstændigt Kloster her, maa man vel, saafremt der paa Hesthammerøen har været nogensomhelst Bygning fra den katholske Tid, nærmest gjette paa et Bedehuus eller et lidet Herberge, hvori de faa Reisende, som over Ekernvandet droge mellem Vestfold og Eker, kunde søge Ly for Uveir. Men selv et saadant synes i denne Egn lidet nødvendigt. – Paa Klosterseter Annexgaard i Høijord Sogn paa Vestfold, omtaler Mørch et Kloster, hvorom forøvrigt Sagn paa Stedet Intet veed, ligesaalidt som her findes nogensomhelst Levning af et Kloster. Sandsynligviis er det derfor alene Navnet, som her har ledet Mørch, og dette henpeger simpelt hen paa, at denne Gaard i sin Tid har tilhørt et eller andet Kloster, hvorfra den senere ved Salg eller Mageskifte er kommen til Andebos Prestebord. – Noget anderledes forholder det sig maaske med Venstøb Gaard ved Skien. Et Sagn paa Gaarden fortæller, at der paa den Part deraf, som kaldes Erlands-
- ↑ Paa Gudleifs-Asak laa en Høgendes-Kirke eller privat Kapel, som maaske har givet Anledning til Klostersagnet. Gaarden Skea gik ved et Jordskred ud i Glommen 1798; men ifølge en Indberetning af 1745 stod her da „en ældgammel Træbygning, som synes at have været et gammelt Munkekapel, hvis Lafter istedetfor Mose var belagt med rødt og blaat Klæde.“ (Kallske Saml. p. kgl. Bibl. i Kbhvn. No. 200 fol.)
- ↑ Schøning beretter i sin utrykte Reise, at der ved Hurdalsvandet (Øvre-Romerike) findes et Dalstrøg, Klosterdalen, hvoraf han slutter, at her har været et Kloster og formodentlig en Kirke; men Navnet antyder kun, at et Kloster, nærmest Hovedøen, har eiet dette Strøg.
