ikke at tale om, at man i den katholske Tid aldrig kan paa en saadan Maade have skilt de faldne eller ulydige Nonner fra Konventet, og derved sat Lægmand istand til at holde Regnskab med Sædeligheden i Klostret, saa strider denne Fortælling mod Øysteins Jordebog (fol. 113), ifølge hvilken hele Gaarden Skøien i 1396 lagdes til Bispestolen, hvortil da kun en ubetydelig Deel af Skodin mageskiftedes fra Nonneseter.
4. Mariæ Hospital paa Hofvin (Hofvinar spital), ligeledes tæt ved Oslo, staar derimod snarere i Berørelse med Klostervæsenet Dets Jordegods har staaet i Øysteins Register ved Akers Kirke[1], men dette Læg er i senere Tid tabt, og man kan altsaa derfra kun slutte, at da Akers Kirke tilhørte Nonneseter i Oslo, maa ogsaa Hofvins Spital have hørt derunder; Akers Sogneprest har da maaske ved denne af Akers Kirke vedligeholdte Stiftelse holdt en Vicarius (mansionarius), der som Forstander for et Klosterhospits har opfyldt Nonneseters Gjæstfrihedspligt, og befriet Klostret selv for Indryk af Pilegrime og andre Reisende.
5. Paa Gaarden Blakkestad, yderst i Asker ved Fjorden, var efter Mørchs Beretning et lidet Filialkloster for 4–5 Munke, og en Fordybning i Jorden kaldes endnu Munkedammen. Den var den bekjendte Ribbung-Høvdings Gudolfs Ættegaard, og er maaske ved hans Undergang som forbrudt Gods kommer under Kronen, og derfra til Nonneseter i Oslo, som eiede den hele Gaard i 1396. Har den, som rimeligt er, været Bugaard under dette Kloster, lader baade Dammen og Sagnet sig tilstrækkelig forklare; men det er dog troligt, at her tillige har været et af Nonneseter underholdt Hospits; thi før den nuværende Landevei mellem Christiania og Drammen anlagdes, reiste man først til Baads vestover Fjorden fra Oslo til Egnen om Blakkestad, og derfra Rideveien over Fjeldet til Lier[2].
6. Skea (Skeið) i Sørum, Asak i Skedsmo og Nannestad
- ↑ Øyst. Regist. fol. 143. b. Eignir þeir sem liggja til Hofvinar spital standa skrifvaðar viðr Akrs kirkju. Mørch anfører, at her skal have været et Johannitter-Hospital, men derom findes ingen Oplysning, ligesom Hofvins Forhold til Akers Kirke og Bispestolen gjør det lidet rimeligt.
- ↑ Munchs Norske Folks Hist. III. 728–729. Øysteins Reg. fol. 144. I Jens Nilssøns Visitatsberetning omtales hans Rejse paa Visitats til Lier og Vestfold ad den ovennævnte Vei. At Blakkestad har været noget mere end en almindelig Bugaard, synes og at styrkes deraf, at Gaarden efter Reformationen særskilt forlenedes til Anders Stabel, Slotsskriver paa Agershuus, 24de Aug. 1550. (Norske Registr. i Afskr. I. 305.)
