Oslo Stift (Oslo, Tønsberg, Marstrand og Konghelle) Afladsprivilegium[1]. – Kong Magnus og Dronning Blanka gave i deres norske Testamente 1347 100 Mark Penge til Deling mellem Norges Minoritterklostre, hvoraf altsaa dette og har faaet sin Lod. Den sidste Notits om dette Kloster er af 6te Decbr. 1498, da Norges Riges Raad holdt Retterthing her, og afsagde Dom over Arild Kanes Mordere paa Søndmøre[2]. Konghelle By brændte i Kong Frederik den I’s Tid, og med den Graabrødre Kloster, som derpaa stod øde, hvorfor Kongen befalede Høvedsmanden paa Bahuus Hr. Klaus Bilde at nedbryde de gjenstaaende Mure af Klostret, og anvende dem til Slottets Befæstning[3].
2. Til Minoriternes Kloster i Marstrand kjender man endnu mindre. Afladsprivilegiet af 1291 viser, at det dengang var til, og 1368 blev det tilligemed Byen afbrændt af hanseatiske Sørøvere fra Kampen[4]. 1423 nævnes Johan Plattoslagere som Klostrets Gardian i et paa Thjørn udstedt Skiftebrev[5], og i 1458 holdt Ordenen her sit Provindsialkapittel[6]. Endnu i Ødmans Tid (1740) stode dette Klosters Ruiner paa Marstrands Kirkes Grund sønden for Kirken, og denne Deel af Kirkegaarden benyttedes ligesom Graabrødrenes Tomt i Tønsberg til Fattiges Begravelse, og kaldtes den frie Klosterjord. Maaske er og Marstrands nuværende Kirke den forrige Klosterkirke; thi den er meget gammel, bygget i Rundbuestiil, som det synes fra 13de Aarhundrede, og dog er det af Øysteins Register temmelig klart, at Marstrand endnu omtrent 1400 ingen særskilt Sognekirke havde, eftersom en saadan ikke deri omtales[7].
3. Paa Gaarden Skøien (Skoðin) østenfor Oslo skal efter Mørchs Beretning have været et Filialkloster under Nonneseter i Oslo, der brugtes som Asyl for de Nonner, som i Hovedklostret havde forseet sig. Men
- ↑ Wadding Annal. Minor. V. 271. Klostret kaldes her Konolenge, som tydeligt maa være Konghelle, skjønt Mørch forklarer det om det af ham antagne Skjærs Kloster i Vettehered (nedenfor No. 12).
- ↑ Danske Geheimearchiv. Danske Mag. 3die Række II. 29.
- ↑ Udat. Brev i Norske Registr. i Afskr. I. 463.
- ↑ Suhm. XIII. 612. 672. Sartorius Urspr. d. Hansa ved Lappenberg II. 697.
- ↑ Dipl Norv. III. No. 666. Holmbergs Bah. Beskr. II. 432, med Træsnit af Seglet med Omskrift: S. conventus fratrum minorum in Malstrand.
- ↑ Script. Rer. Dan. V. 519.
- ↑ Ødman i Bohusläns Beskrifn. 107 antager ligeledes Marstrands Kirke for den forrige Kloster-Kirke, og oplyser, at ifølge en nu overkalket Indskrift i Choret er Kirkens Bygning (Ombygning?) fuldført i 1460.
