hans Domkirke Kastelle Kloster med alt dets Gods frit for Kronens Paatale til evig Tid, og lod derpaa i Rigsraadets Paasyn cancellere (sønderskære) det Exemplar af Mageskiftet, som var tilstede i Raadet, samt befalede Hr. Henrik Krumedike ligeledes at kassere det, som laa i Oslo, samt alle andre Byttet vedkommende Breve[1]. – Forøvrigt oplyses i samme Anledning, at et mindre Mageskifte dengang kom istand, idet Kronen overlod Domkirken 3 Gaarde paa Ytterøen, nemlig Linvik, Myr og Løvesand, medens to Gaarde, som vare komne fra Kastelle under Bahuus Ladegaard (nu Kastelgaarden), tilligemed hvad Kronen nu havde i Gunnarsbø paa Hisingen, fremdeles skulde blive Kronens, eftersom disse Gaarde i længere Tid urettelig havde tilhørt begge Parter. Desuden fritog Kongen ad gratiam Klostrets Landbønder for at holde Hefte af Slottet, d. e. modtage Lensherrens Heste paa Foder.
Mindre sikker end Kastelles verdslige Afhængighed af Erkestolen er derimod dets aandelige eller klosterlige Afhængighedsforhold til Ebelholt. Brevet fra Abbed Vilhelm antyder vel et saadant, og Konventets egen Erklæring af 29de Juni 1403 vilde gjøre det utvivlsomt, dersom den ikke tillige anerkjendte en Afhængighed i verdslige Sager, som efter det alt Oplyste i det Mindste ikke kan have været stadig eller ubestridt. Erik Thordssøn, Prior af Augustinerordenen i Kastelle i Norge, og hele hans Konvent aflægge nemlig i dette Brev den ærværdige Fader Hr. Benedikt Esbernssøn, Abbed i Ebelholt, Lydighedsløfte. De overdrage ham, der nu efter Augustins kanoniske Regel er deres Abbed, fuld Raadighed over Klostret og alt dets Gods Ifølge Priorens Forgængeres Erklæring havde Kastelle stedse været Abbeden i Ebelholt undergivet, og følgelig maatte Ingen uden dennes Samtykke vælges til Prior, ligesom Kastelle lover sønlig Lydighed mod Ebelholt, hvis Konvent stedse med broderligt Kjærlighedsbaand skal være forenet med Kastelles[2]. Dette Brev er udstedt paa en Tid, da Erkestolen var ledig efter Vinalds Død 1402, medens dennes, 20de Decbr. 1402
31*
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 982. Erkebiskop Gautes Erklæring er indført bag i Kastelles Jordebog 1485, Münch. Dipl. No. 4292. b, hvis Original er afgiven til Sverige, men Erklæringen er trykt i 1ste Udg. af dette Skrift S. 790. Under dette Rigsraadets Ophold paa Bahuus pantsatte Knut Alfssøn, Ridder og Høvedsmand paa Agershuus, 28de Decbr. 1498 i Kastelle Kloster ved Konghelle, Bjørø og Bjørø Gods til Erkebiskop Gaute for 200 Mark. Dipl. Norv. I. No. 995.
- ↑ Eskildsø og Ebelholt Klostres Brevbog i Script. Rer. Dan. VI. 176.
